Sponseret indhold – præsenteret af Ledvance
Smartlys fra Ledvance Smart+ giver dig et hav af muligheder for at styre dit lys, når du er hjemme eller på farten. Er du alligevel ikke overbevist om, at det er noget or dig? Så læs videre og se, hvorfor smartlys er meget mere dig, end du tror.
Er du en af dem, der ikke er hoppet på smartlys-bølgen? Så er det måske, fordi, du synes, at det er uoverskueligt at finde ud af, hvilken løsning du skal vælge? Eller om du skal buge WiFi eller Bluetooth? Måske kan du bare ikke se, hvad fordelen er? Så har vi samlet en masse information til dig, der gør det lettere at finde en smartlys-løsning, der passer. Du kan bl.a. læse om:
Artikelindeks
Hvilket teknologier findes der? Hvad er fordele og ulemper ved de forskellige teknologier? Skal du have en hub? Hvordan kommer du lettest i gang? Kan forskellige teknologier tale sammen? Hvad koster det? Opsummering.
Men først får du lige min families historie med smartlys Da jeg kom hjem med de første smartlys-pærer fra Ledvance Smart+, var min hustru ikke begejstret. Der var masser af argumenter, for hvorfor min hustru ikke ville have smartlys i vores hjem: ”Hvor svært kan det lige være at tænde for en kontakt?” ”Jeg gider ikke, at jeg skal have fat i min telefon for at tænde lyset.” ”Så står man der om natten og skal på toilettet, og famler efter en åndsvag app, når man bare kan tænde for kontakten.” ”Hvad hvis vores WiFi går ned – skal jeg så sidde i mørke?”
Smartlys er en del af familien Nu har vi haft smartlys fra Ledvance Smart+ i et stykke tid, og forleden spurgte jeg, om hun stadig er imod det. Svaret et klart: NEJ. Det intelligente lys er nemlig blevet så meget en del af vores hverdag, at vi slet ikke tænker over, at lys er noget, man tænder og slukker for.
Vi har rumfølere i gangen, på badeværelset og toilettet, der indstiller lyset i forhold til vores døgnrytme. Om morgenen har vi klart og kraftigt lys, når jeg barberer mig og min hustru lægger make-up. Når vi skal på toilettet om natten, sker det i dæmpet belysning, så vi stadig småsover, når vi kommer tilbage til sengen. I stuen tænder lyset, når det begynder at blive tusmørke udenfor. Efterhånden som det bliver mere og mere mørkt, skruer vores smarte lys selv lysstyrken op. Det samme gælder i haven og udenfor hoveddøren. Hvis vi synes, at det ikke går hurtigt nok, beder vi Google om at tænde nogle flere lamper eller at skrue op for lyset.
På børnenes værelser tænder natlampen, når de skal i seng (pink lys på pigernes værelser, grønt på drengeværelset). Når børnene skal op, skruer lyset langsomt op til fuld styrke, så de vågner blidt og så ufatteligt meget mere behageligt end af et vækkeur eller af far, der står og rusker i dem. Og lyset slukker, når de går i skole – ikke mere irritation over at komme hjem til tændt lys i hele huset.
Smartlys skar 25% af vores el-regning Når vi er på weekend hos farmor eller ferie i Italien, indstiller vi vores Ledvance-smartlys til at tænde og slukke i afvekslende intervaller og forskellige rum. Men vi kan også styre vores smartlys direkte fra stranden i Lido di Jesolo, hvis vi vil det.
Og så har jeg slet ikke nævnt Halloween, hvor vi har en app, der afspiller uhyggelige lyde og skaber en tilsvarende stemning med lys, der blinker i alle farver. Lad os bare sige, at børnene og deres venner er vilde med det.
Personligt synes jeg, at det fedeste er, at vi næsten aldrig bruger kontakterne, men alligevel vi føler, at der altid er lys i huset. Fordi det tænder, når vi har brug for det. Og så selvfølgelig, at vi har reduceret vores el-udgifter med 25% i forhold til de tidligere beboere (som kun var tre – vi er fem). Alt sammen, fordi vi samlet set har lyset tændt meget mindre, end med traditionelt lys.
Det er min personlige historie med smartlys. Er du klar til at begynde på din egen historie? Så kan får du herunder en hel masse info, der gør det lettere at vælge den rigtige løsning.
1. Hvilke teknologier findes der? Der findes tre forskellige teknologier, som bestemmer, hvordan du styrer dit smartlys.
ZigBee 3.0 ZigBee kræver en såkaldt hub/gateway/bridge – kært barn har mange navne. En gateway er enheden som kommunikerer med dine trådløse enheder. På en gateway er der typisk en grænse på maksimalt 50 enheder. Dog findes der gateways som Samsung SmartThings og Amazon Echo, hvor der er muligt at tilslutte mange flere enheder.
En gateway har sin helt egen platform, hvori det er muligt at styre sine ZigBee enheder. Oftest giver en gateway mulighed for at opsætte flere avancerede scener, tidsstyringer og automatiseringer, end det er muligt via platforme som fx Google Home.
WiFi Der er mange fordele ved WiFi-produkterne. En af de største fordele er prisen. Produkterne er meget kostvenlige sammenlignet med Bluetooth og ZigBee. Se bare de vejledende priser for en standard Ledvance Smart+ E27 806 lumen RGBW lyskilde:
WiFi : 119,95 kr.Bluetooth : 199,95 kr.ZigBee : 199,95 kr. Opsætningen er uhyre simpel og tager kun få minutter. Ledvance Smart+ WiFi appen har autoscan funktion, så den selv finder alle nye enheder, hvorefter du blot skal navngive dem og tilføje dem til de respektive rum.
Appen byder desuden på mange avancerede funktioner, men som er simpelt at komme i gang med:
Gruppering af enheder, så du kan styre flere enheder samtidig Sceneopsætning Tidsstyring Biorytmefunktion Automatiseringer kan baseres på mange forskellige ting:
Handling baseret på vejrskifte, herunderTemperatur Luftfugtighed Vejr (solskin, regn, sne, m.m.) Solopgang og -nedgang. Vindstyrke Handlinger baseret på geolokation. Fx når nogen forlader hjemmet Tidsbaserede handlinger Handlinger baseret på enheders status. Fx når en stikkontakt registrerer strømforbrug, når en lampe tændes, slukkes eller skifter lysstyrke Bluetooth MESH Modsat den almindelige Bluetooth standard, hvor det kun er muligt at tilslutte op til seks enheder, så kan du med Bluetooth mesh standarden tilslutte et ubegrænset antal enheder. Standarden byder på lynhurtig kommunikation og uhyre nem opsætning. Opsætningen kan ske på flere måder:
Direkte i Ledvance Smart+ Bluetooth app’en Direkte i Google Home Direkte i Apple HomeKit Direkte i Amazon Echo/Alexa Rækkevidden for Bluetooth mesh-enheder er på cirka 50 meter. Bluetooth-enheder er de eneste enheder, som tilbyder direkte integration. Når du bruger WiFi eller ZigBee produkter, vil du oftest skulle tilføje dem til Smart+ WiFi app’en eller din gateway først, inden du kan overføre enhederne til Google, Apple eller Amazon’s platforme (dog kan Amazon godt integrere ZigBee direkte).
Bemærk, at hvis du forbinder Bluetooth-enhederne til din egen telefon, har andre familiemedlemmer ikke mulighed for at styre dine enheder. Dog kræver denne løsning ikke nogen form for trådløst internet, gateway eller andet hardware.
2. Hvad er fordele og ulemper ved de forskellige teknologier? Hver af de tre teknologier har fordele og ulemper. Det er derfor en god idé at se lidt nærmere på hver enkelt teknologi, så du vælger den rigtige. Det er dog ikke værre, end at du kan skifte, hvis du har valgt forkert. Så skal du blot være forberedt på at skulle tilslutte dine smartlys-enheder en gang til.
(Klik for større) (klik for større) 3. Skal man have en hub? Du kan sagtens få smartlys fra Ledvance uden at investere i en hub/gateway/bridge – kært barn har mange navne. Faktisk er det kun løsningen, der er baseret på Zigbee 3.0, der er afhængig af en hub. Kort fortalt er har en hub den funktion, at den kommunikerer med dine smartlys-enheder. Fordelen ved at anvende en hub er, at det som regel giver mulighed for at bruge flere avancerede scener, tidsstyringer og automatiseringer end fx gennem Google Home. Ulempen er, at en hub som regel har en grænse på 50 enheder. Det gælder dog ikke Samsung SmartThings eller Amazon Alexa.
4. Hvordan kommer du lettest i gang? Den nemmeste og billigste måde at komme i gang på, er ved at købe nogle simple lyskilder og plugs baseret på enten WiFi eller Bluetooth.
Vælges WiFi-løsningen, kan du starte med at implementere smartbelysning i hele dit hjem og styre det via Ledvance Smart+ WiFi appen. Det kræver kun en god WiFi dækning. Hvis du bliver bidt af hele smartuniverset, kan du altid overføre dine enheder til Google Home eller Amazon Alexa platformene, som derved åbner op for samspil mellem mange flere typer produkter og mærker. Derudover vil enhederne kunne styres via stemmen.
Vælges Bluetooth løsningen, kan du gå i gang med det samme. Det kræver hverken hub eller WiFi i huset. Bluetooth enhederne kan forbindes direkte til din smartphone. Husk dog, at enhederne ikke kan overføres videre til hverken Google Home, Amazon Alexa eller Apple HomeKit, når de først er sat op på din mobiltelefon. Det vil i så fald kræve en nulstilling af enhederne. Ønsker du fra start at tilslutte en af de tre platforme, kan Bluetooth enhederne tilkobles et Google Home, Apple eller Amazon produkt direkte.
5. Kan forskellige teknologier tale sammen? Teknologierne WiFi, ZigBee og Bluetooth kan ikke tale direkte sammen. Charmen ved et smart hjem er dog, at det er muligt at vælge frit blandt alle typer enheder på markedet, hvis den rigtige løsning vælges. Jeg vil anbefale to forskellige løsninger/kombinationer, så det er muligt at få flere teknologier i samspil med hinanden.
Løsning 1 Google Nest Hub som platform Samsung SmartThings som gateway Hvorfor? Google Nest Hub taler og understøtter danske stemmekommandoer. Højtalerne har et pænt design og giver stor funktionalitet i hverdagen. Google Nest Hub kan integrere både Smart+ WiFi og Bluetooth lyskilder.
Samsung SmartThings kan snakke sammen med Smart+ ZigBee enheder. Enhederne kan videreføres til Google Home, hvori alt nu kan styres og opsættes til det komplette smarte hjem.
Løsning 2 Det er faktisk alt du behøver. Amazon Echo integrerer nemlig alle tre teknologier fra Ledvance Smart+. Enheden byder på stemmestyring og rigtig fine muligheder for tidsstyring og automatiseringer. Du skal dog være opmærksom på, at Alexa (Amazon’s taleassistent), endnu ikke snakker dansk. Udsigterne til dette er dog rigtig gode!
6. Hvad koster det? Der findes rigtig mange forskellige Ledvance smartlys-produkter. Hvilke du skal vælge afhænger af, hvor du skal bruge dem og hvad, du skal bruge dem til. Du kan se priserne her:
7. Opsummering Jeg lagde ud med at fortælle om alle de argumenter, min hustru havde mod at vi fik Ledvance Smart+. Efter at have løst artiklen, håber jeg, at du kan se, at der er mange flere argumenter for at komme i gang. Det er nemlig virkelig praktisk i hverdagen, hvor lys bare er noget, der sker af sig selv. Derudover skaber det tryghed, fordi man kan sætte forskellige lysscener på, når man ikke er hjemme. Personligt er jeg rigtig glad for, at alt lys slukker, når den sidste i familien forlader hjemmet. Det har været kraftigt medvirkende til en af de andre ting, jeg er rigtig glad for – nemlig at jeg hver dag sparer penge på el-regningen.
En typisk misforståelse omkring smartlys, og smarthjem produkter i det hele taget, er, at det er svært at installere. Sådan var det med de tidlige produkter. Men i takt med, at de er blevet testet af flere og teknologien bag bliver bedre, er det slet ikke tilfældet længere. Samtidig giver de apps, der styrer dit smartlys, utroligt mange muligheder for at indstille det, præcis som du vil have det. Men du kan naturligvis også bare vælge den enkle løsning, hvis det er mere dig.
Herfra skal der blot lyde et – god fornøjelse.