GadgetsTophistorie

Lego laver retropladespiller

Nej. Naturligvis kan den lille retropladespiller fra Lego ikke afspille vinylplader. Men den skal nok blive et hit alligevel.

Om to dage starters Lego Insiders-weekenden og det fejres med musik. Lego har nemlig valgt at tilbyde en retropladespiller som gave til de kunder, der køber for over et vist beløb. Nej, naturligvis kan den ikke afspille vinylplader – den er jo af Lego – men som samlerobjekt skal den nok blive et hit.

Lego 40699 Retro-pladespiller består af 319 dele og indeholder en LP-plade, der kan bygges, bevægelig nål og et låg. I samlet tilstand fylder den 4 centimeter i højden, 16 centimer i bredden og 12 centimeter i dybden. Altså ikke en pladespiller i fuld størrelse, men en prydsgenstand. Som Lego-folkene skriver:

 

“I færdigbygget tilstand er pladespilleren et retro indretningselement, der med stolthed kan udstilles på et værelse eller i et musikrum.”

Prisen på Legos retropladespiller er anfgivert til beskedne 269,95 kroner, men den kan så vidt vides ikke købes. I stedet fungerer den som gave, hvis man køber Lego for mere end 1.900 kroner. Spøjst nok vil den begrænsede anskaffelse nok være medvirkende til at gøre pladespilleren til et ægte samlerobjekt.

 

Ud over pladespilleren tilbyder Lego også et juletog, der følger med, hvis man køber for mere end 1.300 kroner (se billedet herunder).

Læs eventuelt mere om tilbudene under Lego Insiders-weekenden på denne side.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.