GadgetsTophistorie

Leica-telefoner fra Xiaomi rammer Danmark til marts

Nye Leica-telefoner fra Xiaomi præsenteret: Xiaomi 13-serien kommer til Danmark den 8. marts.

Nye Leica-telefoner fra Xiaomi er her – Xiaomi er endelig klar med 13-serien på globalt plan. Xiaomi 13-serien blev lanceret på det kinesiske marked tilbage i december måned, forrige år.

Nu har Xiaomi taget hul på Mobile World Congress 2023, ved at lancere Xiaomi 13 Pro, Xiaomi 13 og Xiaomi 13 Lite globalt.

 

Xiaomi 13 Pro

Det ultimative flagskib fra Xiaomi er modellen 13 Pro.

Telefonen byder på en stor 6,73″ buet OLED-skærm med QHD+ opløsning og 120Hz. Drivkraften er Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2. Batteriet er på 4.820mAh og understøtter 120W kablet opladning, samt 50W trådløs opladning.

 

De tre kameraer på bagsiden er udviklet i samarbejde med Leica og består af et 50 MP hovedkamera (IMX989 sensor), med Xiaomis HyperOIS billedstabilisering. Derudover er der et 50 MP ultrawide-kamera og en 50 MP telefoto-linse med 3,2x optisk zoom.

Xiaomi 13 Pro

Xiaomi 13

Xiaomi 13 har en lidt mindre OLED-skærm på 6,36″ med FHD+ opløsning og 120Hz opdateringsfrekvens. Telefonen er drevet af samme Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2 chipset. Batteriet er en anelse mindre med 4.500 mAh og opladningen sker ved 67W kablet eller 50W trådløst.

På bagsiden har Xiaomi 13 også tre kameraer udviklet med Leica, men det er dog nogle andre linser, sammenlignet med Pro-versionen. Her får man et 50 MP hovedkamera (IMX800 sensor) med HyperOIS, et 12 MP ultrawide-kamera og et 10 MP telefoto-kamera med 3,2x optisk zoom.

 

Xiaomi 13

Xiaomi 13 Lite

Den mest prisbillige model i 13-serien, bliver Xiaomi 13 Lite.

Telefonen har en 6,55″ OLED-skærm med FHD+ opløsning og 120Hz – skærmen er dog ikke ligeså lysstærk som de to topmodeller. Processoren er også en liga under, hvor Qualcomm Snapdragon 7 Gen 1 er under hjelmen. Batteriet er på 4.500 mAh og kan oplades ved 67W. Der er ingen trådløs opladning ombord.

Xiaomi 13 Lite har også tre kameraer på bagsiden, men her er der ingen Leica-branding på. Det primære kamera er på 50 MP (uden OIS), mens der også et 8 MP ultrawide-kamera, samt en 2 MP makro-linse.

 

Xiaomi 13 Lite

Pris og lancering

Xiaomi 13 Pro, Xiaomi 13 og Xiaomi 13 Lite lander i Danmark den 8. marts 2023.

Her er de danske priser:

 

  • Xiaomi 13 Pro: 12 GB RAM og 256 GB lagerplads – 9.999 kroner
  • Xiaomi 13: 8 GB RAM og 256 GB lagerplads – 7.999 kroner
  • Xiaomi 13 Lite: 8 GB RAM og 256 GB lagerplads – 3.999 kroner


Læs også: PlayStation VR2 kan købes i dag

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.