Lenovo har introduceret et nyt smart vækkeur med navnet Smart Clock 2 , der kan oplade din mobil trådløst.
Efterfølgeren til Lenovo Smart Clock er blevet præsenteret, og den byder blandt andet på et et nyt design, samt mulighed for at oplade din telefon trådløst. Opladningen af mobilen foregår dog ikke ovenpå selve uret, med ved siden af, på en lille dock der kan til- og frakobles. Den trådløse oplader understøtter op til 10 watt opladning, med kompatible Qi-enheder.
Udover det nye design og den trådløse opladning, er Smart Clock 2 en beskeden opgradering over forgængeren. Her får man en 4-tommers LCD-skærm med et 3W højttalersystem. Smart Clock 2 drives af en MediaTek MT8167S-chip med 1 GB RAM, 8 GB lagerplads, samt understøttelse af 2,4 GHz Wi-Fi og Bluetooth 4.2. For privatlivets skyld, har Smart Clock 2 intet kamera og mikrofonen kan slukkes på en lille knap bagpå enheden, hvis det ønskes. Uret har dog også en svag natlampe indbygget i docken, som en ny funktion.
Farve: heather grey Farve: shadow black Farve: abyss blue Lenovo nævner desuden, at den nye Smart Clock har et opdateret design med tre farvemuligheder, der passer ind i “næsten enhver boligindretning.” Farverne er: heather grey, abyss blue og shadow black. 85 procent af urets plastik er i øvrigt lavet af genbrugsmaterialer.
Lenovo Smart Clock 2 lander på markedet til september, med en pris på 89,99 dollars, hvilket direkte omregnet giver omtrent 560 kroner. Den eksakte danske pris er endnu ukendt.
Læs også: Samsung Galaxy Watch 4 lækket før event