I næste uge lander ét af årets absolutte filmhits. SkyShowtime har nemlig premiere på The Super Mario Bros. Movie.
Da filmen åbnede i biograferne i april, gik der blot fem dage, før den havde indtjent knap 2,5 milliarder kroner. Det gjorde den til den mest indbringende animationsfilm, målt på sin åbningsweekend, nogensinde. En rekord Frost 2 tidligere sad på.
Det handler The Super Mario Bros. Movie om
Mens de arbejder under jorden for at reparere et vandrør, transporteres Brooklyn-blikkenslageren Mario og hans bror Luigi ned i et mystisk rør og vandrer ind i en magisk verden. Men da brødrene kommer væk fra hinanden, går Mario i gang med en kolossal opgave for at finde Luigi.
Med hjælp fra Toad, en lokal Mushroom Kingdom-beboer, og lidt undervisning fra den viljefaste regent i Mushroom Kingdom, Princess Peach, finder Mario sine egne kræfter.
Rollelisten har et væld af stjerner repræsenteret. Chris Pratt er Super Mario, mens Charles Day er Luigi. Derudover medvirker Keegan-Michael Key, Anya-Taylor-Joy, Jack Black, Seth Rogen og Fred Armisen i større roller.
The Super Mario Bros. Movie er skabt og skrevet af Chris Meledandri, skaberen af Illumination, som står bag serierne Despicable Me, Minions, Sing og The Secret Life of Pets sammen med skaberen af Mario, Shigeru Miyamoto.
Filmen bliver tilgængelig på SkyShowtime fra torsdag den 7. december.