Lexus har lanceret en ny privatleasingaftale på deres elektriske model, RZ 300e, med en månedlig ydelse på 4.849 kroner og en førstegangsbetaling på 19.999 kroner. Med stigende interesse for elbiler og privatleasing lyder det som et interessant tilbud – men hvordan klarer det sig i forhold til konkurrenterne?
Leasingaftalen løber over 36 måneder, hvilket betyder, at den samlede udgift lander på 194.563 kroner. Til sammenligning koster bilen 384.500 kroner kontant, og en god leasingaftale vurderes i vores optik ud fra, om de samlede udgifter holder sig under 50 procent af kontantprisen. I dette tilfælde er leasingomkostningerne tæt på denne grænse (51 procent), hvilket gør det værd at overveje, om leasing er den bedste løsning, hvis du vil have bilen.
Lexus RZ 300e har en opgivet WLTP-rækkevidde på op til 478 kilometer. Det er en solid rækkevidde, men som med alle elbiler kan den variere afhængigt af kørselsforhold og temperaturer. I praksis kan rækkevidden være lavere, særligt ved motorvejskørsel. Sammenlignet med konkurrenter som Tesla Model Y og Hyundai Ioniq 5, der tilbyder længere rækkevidde til lignende priser, er dette et punkt, hvor Lexus måske halter lidt efter.
Lexus RZ 300e Hyundai Ioniq 6 Ultimate Tesla Model Y LR AWD Rækkevidde (WLTP) 478 km 614 km 533 km Batteri 71,4 kWh 77,4 kWh 75 kWh Motor 204 hk 229 hk 514 hk Ladeeffekt (AC/DC) 11 kW / 150 kW 11 kW / 233 kW 11 kW / 250 kW Acceleration 0-100km/t 8 sek. 7,4 sek. 5 sek. Trækkapacitet 750 kilo 1.500 kilo 1.600 kilo Kontantpris 384.500 kr. 384.995 kr. 389.990 kr.
RZ 300e er en forhjulstrukket version af RZ 450e, hvor bagakslen og inverteren er fjernet for at spare vægt og forlænge rækkevidden. Dette betyder, at bilen mister firehjulstræk, som mange ellers forbinder med premiumbiler, men samtidig kan den lettere konstruktion bidrage til en mere effektiv kørsel.
Lexus RZ 300e (foto: Lexus) Udstyr Comfort-udgaven, som leasingaftalen gælder, kommer med en række standardfunktioner som 18-tommer alufælge, en 14-tommer touchskærm, multifunktionsrat i kunstlæder med varme, bakkamera, parkeringssensorer for og bag med automatisk brems for andre biler og mennesker, adaptiv fartpilot med køfunktion, blind spot monitor og den avancerede sikkerhedspakke Lexus Safety System+ .
Ønsker man mere luksus, kan man opgradere til Executive-udgaven for 350 kroner ekstra om måneden og få blandt andet akustikglas, digital nøgle og kunstlæderindtræk.
Fristet? Så læse mere hos Lexus .
Et kig indenfor i Lexus RZ 3000e (foto: Lexus).