ElbilerTophistorie

Lexus viser ny elektrisk sportsvogn

Den kommende Lexus sportsvogn får en rækkevidde på 700 kilometer og vil blive udstyret med solid state-batterier, loves det.

Her er lidt at drømme om. Toyotas luksusbrand, Lexus, driller med billeder og video af en kommende sportsvogn. Bilen er af de 30 nye elbiler, som Toyota og Lexus vil lancere frem mod 2030.

Den hel-elektriske Lexus sportsvogn vil kunne accelerere fra 0 til 100 km/t. i det lave to sekunders interval. Den får en rækkevidde på 700 kilometer og vil blive udstyret med næste generations batteriteknologi – solid state-batterier. Det fortæller selskabet i en pressemeddelelse.

 

Det giver også et hint om, hvornår der er mulighed for alt se monsteret på vejene, da solid state-batterier næppe ser dagens lys i produktionsbiler før sidst i årtiet. 

Netop sportsvognen var en af de modeller, der skabte nysgerrighed, da Akio Toyoda, den øverste chef for Toyota Motor Corporation, i december løftede sløret for 15 nye elbilmodeller. Billedmaterialet var dengang yderst sparsomt, men nu er Lexus klar med flere nye billeder og animerede videoer af den fuldt elektriske sportsvogn. 

 

Den nye sportsmodel vil blive en del af den serie af elektrificerede biler, som markedsføres under brandet Lexus Electrified.  Lexus skriver:

“Med sine dristige proportioner og ultralave højde, hvilket er altafgørende for en højtydende sportsvogn, viser den nye elektriske sportsvognsmodel retningen for Lexus i fremtiden. Samtidig med, at den også genopliver ånden fra den ikoniske supersportsvogn Lexus LFA.”

Der er foreløbig ingen nærmere information om, hvornår vi kan forvente at se den elektriske Lexus sportsvogn på vejene. Men som nævnt skal man nok ikke holde vejret …

 

Her er flere billeder af krabaten:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.