Den danske højttalerproducent Libratone var blandt de første til at omfavne Amazons digitale assistent, Alexa, med delvis integration i deres populære Zipp-højttaler. Men nu har Libratone sat yderligere integration på pause, fordi stemmedelen ikke lever op til firmaets krav.
Det var ellers meningen, at Libratone i løbet af første kvartal ville lancere en ny firmware ti Zipp, så brugeren ikke behøver at købe ekstra udstyr som f.eks. Echo Dot eller Tap, men dette er udskudt.
Alexa og AirPlay 2
Libratone lovede allerede i sensommeren sidste år en dybere Alexa-integration, ligesom en opdatering ville tilføje AirPlay 2 til Zipp.
Libratone vil ikke uddybe, hvad det præcis er ved Alexas voice-del, der ikke lever op til Libratones krav. I stedet henvises der til den officielle udmelding:
”As you know, Libratone is on a quest to set music free and the ability to control your ZIPP with your voice is an important step in this direction. In order to provide the best possible customer experience, this new opportunity must meet our high quality standards. Currently this is not the case and while we are working on Alexa Voice Service integration and waiting for Apple to release AirPlay 2, we recommend our ZIPP users to enable the Libratone ZIPP skill and connect your Amazon Dot, Tap or Echo to any ZIPP speaker and instantly add Amazon Alexa voice control.”