Anmeldelse: Libratone Zipp 2

Selv om den hedder Zipp 2, så er dette faktisk tredje inkarnation af Zipp-højttaleren. Den første Zipp så dagens lys allerede i 2012, men den fik en både multirumsfunktionalitet og en visuel overhaling i 2015 (læs vores anmeldelse her) uden at skifte navn. Denne nye model beholder 2015-udgavens design, men har fået proppet endnu flere tricks ind under uldtrøjen – blandt andet er Alexa flyttet indenfor og så er batterilevetiden blevet forbedret.

Personligt synes jeg at Libratone Zipp er en af de flotteste trådløse højttalere på markedet. Men ikke alene er den pæn, den er også godt designet; for ud over at den kan bruges hjemme på hylden, så har den indbygget batteri, så den kan tages med rundt i verden. Zipp har endda et læderhåndtag, så den kan bæres rundt – og håndtaget er så lækkert integreret, at det ikke generer visuelt, hvis højttaleren bruges stationært.

Samtidig kan uldfrakken skiftes ret nemt ved at bruge lynlåsen – deraf navnet – hvis du bliver træt af farven. Jeg synes simpelthen at Zipp’en er helt utrolig vellykket og jeg kan godt forstå, at Libratone ikke har haft behov for at ændre designet. Overhovedet. If it ain’t broke, why fix it?

Utrolig fleksibel

Til gengæld har Libratones ingeniører pillet rigtig meget under ulden. Zipp er i forvejen en helt utrolig fleksibel højttaler, der kan tilgås via både Bluetooth og wifi (AirPlay 2) og indgå i multirumssystemer; både via AirPlay 2 og via Libratones egen standard SoundSpaces. Og Zipp’en kan – ligesom Sonos – tilgå en håndfuld musiktjenester, eksempelvis Spotify, Tidal og internetradio. Dog ikke helt så godt integreret som hos Sonos, da du for eksempel skal sende musikken til Zipp’en fra Spotify-app’en. I det hele taget kunne Libratone-app’en godt trænge til en oprydning og en kærlig klud hist og her – den er ikke voldsomt overskuelig.

Til denne anmeldelse er vi kun blevet udstyret med en enkelt Zipp 2-model, så det har ikke været muligt at teste hverken stereo-sammenkobling eller Soundspaces. Men bedømt ud fra tidligere tests, så plejer det at virke eksemplarisk.

Den store tilføjelse i Zipp 2 i forhold til 2015-modellen er dog Amazons digitale assistent, Alexa. Alexa gør det muligt for dig og dine højttalere at kommunikere sammen og derigennem styre alt lige fra din musik, smart home-produkter, tjekke vejret og meget mere. Når først det virker.

Besværlig dame

Alexa er nemlig en besværlig dame. Jeg er ikke sikker på om det er Libratone eller Amazon, jeg skal bebrejde, men opsætningen af Alexa var ikke noget, jeg ville bede min mor om at kaste sig ud i. Tværtimod. Det indebar en evighed af skiften mellem Alexa app’en og Libratone app’en på telefonen – og jeg kan faktisk stadig ikke helt gengive, hvad der egentligt skulle til. 

Efter endt opsætning rendte jeg ind i det næste problem. Alexa hører ikke efter. Jeg måtte hver gang kalde på ”hende” adskillige gange for at få assistenten til at reagere. I starten var jeg faktisk i tvivl om den overhovedet virkede; men under en middag med min datters mor reagerede Alexa pludselig konstant, hver gang min datters mor talte. Måske kan Alexa bare ikke lide min stemme? 

Læg dertil at den har visse udfordringer med volumen, hvis man bruger Alexas “follow”-funktion, hvor man kan stille spørgsmål i serier (“Hvordan er vejret?”, “Hvad med i Berlin?”). Der går simpelthen rum tid før Alexa skruer volumen op til det, den var inden du henvendte dig til assistenten.

Det virker ganske enkelt som om de seks indbyggede mikrofoner i Zipp 2 bare ikke er konfigureret særlig godt og jeg forventer at der snart kommer en firmwareopdatering (jeg testede med firmware 1335). Det ødelagde i hvert fald fuldstændig min oplevelse af både Alexa og Zipp 2.

… Men lyden er fin

Der er sket rigtig meget med lydkvaliteten på forholdsvis små højttalere de seneste par år (tænk bare på B&Os Beoplay A1). Libratone har altid holdt meget af diskant og en stram bas, mens mellemtonerne har haft tendens til at forsvinde. Det er samme oplevelse, jeg har med Zipp 2.

Højttaleren klarer Ushers bastunge Papers helt uden problemer og på Dire Straits Private Investigations er bastrommen tør og stram, som den skal være. Til gengæld så føles diskanten i starten af Michael Jacksons Billie Jean nærmest som syle i øret. Hører du derimod Adele eller anden mere balanceret musik, så fungerer Zipp 2’eren ret godt. På Two Feets I Feel Like I’m Drowning står vokalen meget flot i forgrunden.

Der er rig mulighed for at rette på lydindstillingerne i app’en, men lige gyldigt hvilken af de prædefinerede lydprofiler der vælges, så er Libratones signaturlyd altså godt med diskant, knapt så meget bas – og meget fraværende mellemtoner.

Når det er sagt, så er lyden fra Libratone Zipp 2 stadig i den bedre ende af spektret – størrelsen og prisen taget i betragtning. Og så er det en dejlig detalje at højttaleren ikke kan “vende forkert” idet 360-graders teknologien spreder lyden ganske fornuftigt.

Mægtige konkurrenter

Libratone Zipp 2 er i samme vægtklasse – både pris og udstyrsmæssigt – som Sonos One og Apples HomePod. Det er vældige modstandere, men Zipp 2 trækker fra, fordi den har indbygget batteri, så den får en fleksibilitet de andre mangler. Zipp er også designet smartere og pænere end de nævnte. På den anden side, så vil jeg til enhver tid anbefale Sonos One, hvis lyden alene er en faktor.

Zipp 2 gør det godt, men den næste højttaler fra Libratone skal helst gøre det bedre. Ikke mindst trænger de til at gøre noget alvorligt med Alexa-integrationen.