TeknologiTophistorie

Logitech overvejer “evigheds-mus” på abonnement

Logitech pønser på at tilbyde dig en "evigheds-mus", der skal koste et beløb i abonnement hver eneste måned.

Tjenester på abonnement er noget af det mest sexede, man kan sige på ledermøderne. Men hvad gør man, hvis man sælger fysiske konsumentprodukter? Som eksempelvis Logitech, der blandt andet sælger mus og tastaturer. Det har selskabets forholdsvis nye chef, Hanneke Faber, et bud på. Nemlig en “evigheds-mus”.

Tanken er, at man køber musen og derefter betaler et fast månedligt abonnement, der dækker opdateringer og software. Altså en mus, man kan have resten af livet. Det fortæller Faber i The Verges podcast.

 

Kvaliteten af ​​musen skal være bedre end de fleste. Den skal være lavet af finere materialer og den skal føles mere solid i hånden. Hanneke Faber sammenligner sin evigheds-mus med et schweizisk armbåndsur.

– Det er et flot ur, ikke et superdyrt ur, men jeg har aldrig tænkt mig at smide det ur væk. Så hvorfor skulle jeg smide min mus eller mit tastatur væk, hvis det er en fantastisk kvalitet, veldesignet, softwareaktiveret mus. Evigheds-musen er en af ​​de ting, vi gerne vil lave, siger hun.

 

Præcis hvad der skulle retfærdiggøre et månedligt abonnement, kommer hun ikke specifikt ind på. Men hun sammenligner videre med Logitechs videokonference-software, der giver ekstra softwaremuligheder via abonnement. Samme “added value” model kunne bruges på evigheds-musen.

Her er et uddrag af interviewet i podcasten:

The Verge: Jeg bliver nødt til at spørge meget direkte. Kan du forestille dig en abonnementsmus?

 

Hanneke Faber: Eventuelt.

Og det ville være en evigheds-mus?

– Ja.

 

Så du betaler et abonnement for softwareopdateringer til din mus …

– Ja, og du behøver aldrig at bekymre dig om det igen, hvilket ikke er ulig vores videokonferencetjenester i dag.

 

Men det er en mus?

– Men det er en mus, ja, men den er smuk. Tænk på det som en mus med diamanter.

 

Læs anmeldelse: Logitech MX Master 3S.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.