Tom Hiddleston vender tilbage til skærmen som Loki, når anden sæson af Mervel-serien får premiere den 6. oktober. Disney+ har frigivet den første trailer, der kan ses ovenfor.
Efter den katastrofale Secret Invasion med Samuel L. Jackson kan vi håbe, at fan-favoritten Loki kan få pulsen på Marvel-universet igang igen.
I den nye sæson er Loki nødsaget til at slå sig sammen med Sylvie (Sophia Di Martino) for at advare universet om Kangs tilstedeværelse og forhindre ham i at overtage multiverset. Han får hjælp fra Mobius M. Mobius (Owen Wilson) og andre medlemmer af Time Variance Authority (TVA).
Traileren tegner også et andet problem for gavtyven. Han trækkes tilsyneladende konstant gemmen tiden. Hvis han skal stoppe Kang, skal han finde en måde at stabilisere sig selv, før han bliver taget til et tidspunkt og et sted, der ikke tillader ham at komme tilbage til TVA længere.
Eric Martin fungerer som hovedforfatter og Justin Benson og Aaron Moorhead leder instruktørteamet. Ligesom i første sæson fra 2021 er der seks episoder.
Hvis du, mod alle odds, endnu ikke har set den første sæson, er alle seks afsnit tilgængelige på Disney+.
Hvis du ikke allerede har abonnement på Disney+, kan du oprette dig via dette link – så tjener iNPUT samtidig et par håndører:
Sponseret link: Her kan du tegne abonnement på Disney+ med Star