Teknologi

Luk munden på Facebook med ny Quiet Mode

Facebook ruller i disse dage en ny funktion ud til brugerne, nemlig Quiet Mode, der gør det muligt at lukke ned for notifikationer i en periode.

Der er hjælp på vej til de typer, der lader sig forstyrre af notifikatoner fra Facebook. Som en del af målet om at hjælpe folk med at styre deres tid på det sociale netværk under COVID-19-pandemien har Facebook nu introduceret Quiet Mode.

I et indlæg på Facebook Newsroom skriver firmaets sundhedschef, Kang-Xing Jin, at det kan være nyttigt at sætte grænser for den tid, som folk tilbringer online, specielt i denne tid, hvor mange mennesker er tvunget til at tilbringe med tid derhjemme. Quiet Mode er en funktion, der hjælper med at afbalancere den tid og den fokus, som folk dedikerer til familie og venner midt i disse vanskelige tider, fortæller mediet i opslaget.

 

Quiet Mode kan tændes og slukkes efter forgodtbefindende og kan også indstilles til at være aktiv på specifikke tidspunkter i løbet af dagen – eksempelvis omkring aftensmadstid.

Når funktionen er aktiveret, vil notifikationerne fra Facebook være lydløse. Forsøger man at åbne app’en vil man blive mødt med et skærmbillede, der opfordrer til at holde sig væk indtil Quiet Mode udløber.  

 

Facebook er i gang med at rulle den nye funktion ud i disse dage, men kun på iPhone-udgaven af app’en. Android-brugere må vente juni. Enkelte Android-brugere vil dog muligvis få funktionen allerede i maj, hvor den testes på Android-platformen.

Sideløbende med lanceringen af Quiet Mode har Facebook tilføjet flere detaljer til Din tid på Facebook, der kan findes i menuen Indstillinger og privatlivsindstillinger. Blandt andet kan man nu se to-ugers perioder ligesom man kan se hvordan man bruger tiden specifikt i dag- og nattetimerne.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.