TeknologiTophistorie

Lunar Bank klar med afløser for WeShare

ShareIt er en afløser for populære WeShare, der blev lukket ned med udgangen af januar. Det er Lunar Bank, der står bag.

Igår lukkede MobilePay ned for WeShare app’en, men allerede i dag er konkurrenten Lunar Bank klar med et alternativ; ShareIt. Og mens konkurrerende apps kun udregner, hvor meget hver især skylder, sørger alternativet for med blot ét swipe, at pengene bliver overført via app’en.

– Der er ingen tvivl om, at mange danskere har ledt efter et alternativ efter en anden populær betalingsapp offentliggjorde, at den lukkede. Derfor er vi stolte af, at man fra i dag kan downloade ShareIt. Vi håber på, at den bliver danskernes foretrukne app, når udgifter skal afregnes nemt og hurtigt, siger Rasmus Lindegaard der er Product Lead hos ShareIt.

 

Den nye app ejes af Lunar Bank, men det er ikke påkrævet, at man skal være kunde hos banken for at benytte app’en. ShareIt findes som en selvstændig app, men funktionen er også tilgængelig direkte i Lunar Banks egen app.

App’en kan hentes på App Store og på Google Play.

 

Fakta:

Alle brugere af ShareIt kan oprette udgiftsgrupper og dele dem med hinanden fra den 1. februar. Lunar Bank-brugere vil kunne overføre penge til hinanden fra lanceringsdagen. Kortoverførsler bliver tilgængelige for alle brugere i løbe af lanceringsugen.

Overførselsloft

  • Med MitID
    • 5.000 kroner om måneden og 60.000 kroner om året.
  • Med MitID og identitifikationsdokument
    • 20.000 kroner om måneden og 80.000 kroner om året.
  • Som Lunar Bank-kunde
    • 30.000 kroner om måneden og 100.000 kroner om året.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.