TeknologiTophistorie

Luskede AirTags afsløres af ny Android-app

Apple har frigivet app'en Tracker Detect, der hjælper Android-brugere med at finde og deaktivere luskede AirTags.

Lige siden Apple introducerede sine AirTags har der været bekymringer for at de blev misbrugt til at overvåge andre personer. I juni måned lovede Apple en app, der skal hjælpe Android-brugere med at spotte AirTags. Den app er nu kommet. Tracker Detect kan hentes på Google Play Store nu.

App’en kan søge efter AirTags og andre Find-kompatible trackere, såsom Chipolo One Spot. Ifølge app’en søges der efter enheder, der er adskilt fra ejeren. Det vil sige en AirTag der ikke har forbindelse til en iPhone i nærheden. Finder den en tracker, kan man få den til at afspille en lyd, så den kan lokaliseres.

 

Der gives også instruktioner til, hvordan AirTags kan deaktiveres (fjern batteriet) og hvordan man finder ud af, hvem der egentlig ejer den løsslupne AirTag.

Hvad Tracker Detect ikke gør, er at give Android-brugere mulighed for at lokalisere AirTags, der er koblet til en Apple-konto. Den hjælper altså ikke Android-brugere til rent faktisk at kunne benytte AirTags.

 

Undertegnede kunne ikke få Tracker Detect frem ved en søgning på app’en i Google Play Store, men her er et direkte link til app’en, der naturligvis er gratis.

For kort tide siden kunne vi også fortælle, at biltyve bruger Apples AirTags som værktøj til at markere og finde biler, de senere vil stjæle.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.