Der går heftige rygter om, at Apple vil opdatere hele hylden med Mac-computere den kommende tid – og i dag kom så MacBook Pro 2018, der ud over et nøk i hastigheden også er udrustet med True Tone-skærme og Apples egen T2-chip, der gør det muligt at bruge “hey Siri”-kommandoen på bærbare for første gang.
Nyt tastatur Hvad der nok vil glæde mange er, at Apple også har skiftet tastaturet ud med en ny, tredjegenerations udgave, der forhåbentlig er mere robust end de tidligere to versioner. Apple har haft seriøse problemer med sit såkaldte butterfly-tastatur der har skaffet dem adskillige kundeklager. I slutningen af juni måtte Apple iværksætte et program, der gav gratis service på tastaturerne på MacBook Pro og MacBook.
Hurtigste nogensinde 13- og 15-tommer modellerne af MacBook Pro er nu udrustet med ottende generations Intel-processorer. Sidstnævnte kan endda købes med en potent seks-kernet processor. Begge modeller kan bestykkes med op til 32 gigabyte DDR4-RAM. Det skulle, ifølge Apples marketingsfolk, fordoble hastigheden på de bærbare computere, i forhold til den nuværende generation.
“Den seneste generation af MacBook Pro er den hurtigste og mest kraftfulde bærbare, vi nogensinde har lavet. Det er den bedste bærbare til professionelle brugere,” hævder Apples Philip Schiller i pressemeddelelsen.
Hey, Siri MacBook Pro 2018 er også udrustet med Apples egen T2-chip, der ud over at gøre det muligt at aktivere Siri via tale, bruger sin energi på sikkerhed – det betyder i dette tilfælde øjeblikket kryptering og dekryptering af lagerpladsen.
Retina-skærmen er også af den såkaldte True Tone-type, der er nappet fra Apples iOS-enheder. Det betyder kort sagt, at skærmen ved at justere lysintensitet og hvidbalance kan tilpasse sig det omgivende lys, så skærmbilledet altid burde være optimalt.
Alle konfigurationer er tilgængelige i dag på Apples hjemmeside til priser der starter ved 15.999 kroner (13-tommer) og 21.499 kroner (15-tommer). Her er en hurtig oversigt over de væsentlige nyheder:
15-tommer MacBook Pro:
6-core Intel Core i7 og Core i9 processorer, op til 2,9 GHz med Turbo Boost op til 4,8 GHz Op til 32GB of DDR4 hukommelse Radeon Pro discrete grafikkort med 4GB hukommelse Op til 4 terabyte SSD-lagerplads True Tone-skærm Apple T2-chip Touch Bar og Touch ID 13-tommer MacBook Pro:
Quad-core Intel Core i5- og i7-processorer op til 2,7 GHz med Turbo Boost op til 4,5 GHz og dobbelt op på eDRAM Intel Iris Plus integreret grafik med 128MB eDRAM Op til 2TB SSD-lagerplads True Tone-skærm Apple T2-chip/li> Touch Bar og Touch ID