GadgetsTophistorie

Magnetisk harddisk til iPhone

MagDisk er en MagSafe-kompatibel harddisk, der dublerer som powerbank. Oplagt til videokreatører.

En af de få virkelig brugbare MagSafe-udvidelser til iPhone, Apples egen MagSafe Power Bank, bliver nu trumfet. MagDisk er en ekstern harddisk, der kan klipses bag på iPhone. Men den er ikke bare en harddisk, den dublerer også som et ekstra batteri til telefonen.

Disken rummer nemlig et 2.400 mAh stort batteri, som iPhone kan suge energi fra. En ganske fin udvidelse af de 3.274 mAh som eksempelvis iPhone 15 Pro er udrustet med fra fødslen. Apples egen Battery Pack var i øvrigt udrustet med et batteri svarende til 2.920 mAh. Men den blev hevet af markedet, da Apple skiftede til USB-C med iPhone 15-modellerne.

 

Det problem har MagDisk ikke. Den har et USB-C stik, der er kompatibelt med USB3.2 (2×2, 20Gbps), hvilket giver overførselshastigheder på op til 2.000 megabyte i sekundet.

MagDisk
MagDisk er både harddisk og ekstra batteri.

Dermed er disken et oplagt hjælpemiddel til dem, der bruger iPhone 15 Pro og Pro Max som videokamera. Optagelserne kan ikke alene gemmes direkte på den eksterne disk – man får også mulighed for at optage video og foto i professionelle formater som ProRes Log 4K60 og ProRAW Max 48MP.

 

I bugen på metal-chassiset gemmer MagDisk på en (udskiftelig) SSD-disk på mellem 512GB og 4TB.

Som om det ikke var nok, er MagDisk også kompatibel med Find. Den optræder altså som en ‘Enhed’ i Find-app’en, præcis som telefoner, iPads og computere.

Disken fås i tre farver og tre størrelser på mellem 512GB og 4TB.

MagDisk er i øjeblikket i gang med en Kickstarter-runde, der forlængst er finansieret. Herfra kan den bestilles for 99 dollars – omkring 680 kroner. Normalprisen er på 149 dollars.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.