TeknologiTophistorie

Masser af Google Maps-nyheder til Apple-folket

iPhone og Apple Watch-ejere bliver forkælet af Google i den kommende tid, når de nye Google Maps opdateringer rulles ud.

Widgets, Siri-understøttelse og direkte navigation på Apple Watch er blandt de nyheder, Apple-brugere kan se frem til, når Google Maps opdateres i de kommende dage. Det fortæller Google i et blogindlæg. Opdateringen betyder blandt andet, at man kan starte navigation direkte fra Apple Watch.

Maps har ellers levet et rodet liv på Apples armbåndsur. For fem år siden forsvandt app’en fuldstændig fra Apple Watch, for siden at vende tilbage i en amputeret udgave. Nu lader det endelig til, at Google Maps kan blive et reelt alternativ til Apples egen Kort-app.

 

Google beskriver det således:

“Hvis du har et Apple Watch og konstant befinder dig væk fra hjemmet – og væk fra din telefon – vil du snart kunne få rutevejledning fra Google Maps direkte fra dit ur. Om et par uger behøver du ikke længere at starte navigation fra din iPhone. Tryk blot på genvejen i din Apple Watch-app, og navigationen starter automatisk på dit Apple Watch. Du kan også tilføje “Take me home”-komplikationen til dit ur og trykke på den for at starte navigationen hjem”.

 

Google Maps
Nye widgets og genveje.

Men der er flere godbidder i posen. Google laver nemlig nye widgets, der kan bruges sammen med iPhone. Det betyder blandt andet, at rejser, der er fastgjort i “Go”-fanen, vil kunne tilgås direkte fra din iOS-startskærm.

Samtidig integreres Google Maps direkte i Spotligt, Siri og appen Genveje på iOS.

“Når du har konfigureret genvejene, skal du bare sige “Hey Siri, få rutevejledning” eller “Hey Siri, søg i Google Maps” for at få adgang til nyttige oplysninger med det samme. Du vil begynde at se denne funktion i de kommende måneder, med forbedret Siri-søgefunktion, der kommer senere på sommeren,” fortæller Google.

 

Bedre kort i Apple CarPlay

Sidst, men ikke mindst, får selvene navigationsoplevelsen også en opdatering:

“Du vil snart se trafiklys og stopskilte langs din rute sammen med forbedrede detaljer som bygningskonturer og områder af interesse. Og i udvalgte byer vil du se endnu mere detaljerede oplysninger, såsom formen og bredden af en vej, inklusive medianer og øer – du kan bedre forstå, hvor du er, og hjælpe med at mindske chancerne for at foretage baneskift i sidste øjeblik eller mangler en tur”.

Det nye navigationskort begynder at rulle ud til udvalgte lande i de kommende uger. Det bliver tilgængelig på både Android, iOS, Android Auto og CarPlay.

 

Hvis du vil have opdateringerne, skal du bare sørge for holde Google Maps app’en opdateret. Så kommer de automatisk frem, når de er tilgængelige.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.