Med Matter 1.2 bliver det endnu nemmere at binde hjemmets intelligente enheder sammen. Standarden opdateres nemlig med ni nye produktkategorier, der herefter kan tale både med hinanden og tidligere understøttede enheder.
Blandt de nye enheder er både køleskabe, opvaskemaskiner og luftrensere, melder Connectivity Standards Alliance, CSA. Nu er det så op til producenterne at sørge for, at deres produkter er med på vognen.
For udviklere og leverandører er den nye version tilgængelig allerede klar til anvendelse på eksisterende og fremtidige produkter.
Her er de ni nye kategorier af produkter:
- Køleskabe. Understøtter kontrol af grundlæggende funktioner og overvågning.
- Aircondition. Understøttelse af temperatur og ventilatortilstand.
- Opvaskemaskiner. Grundlæggende funktioner som start, status og alarmer.
- Vaskemaskiner. Status for vaskeprogrammer.
- Robotstøvsugere. Grundlæggende funktioner som start og status, samt forskellige rengøringstilstande, børstetilstand, fejlmeddelelser og opladning.
- Røg- og kuliltealarmer. Understøttelse af både lyd- og visuelle alarmer, batteristatus, produktlivscyklus og selvtest.
- Luftkvalitetssensorer. Måler PM1, PM 2,5, PM 10, CO2, NO2, VOC, CO, ozon, radon og formaldehyd.
- Luftrensere. Understøttelse af arbejde med luftkvalitetsmålere fra andre produkttyper og termostater og filterstatus
- Ventilatorer. Funktioner som oscillation, naturlig vind og nattetilstand.
Ud over de nye produktkategorier indeholder Matter 1.2 også en række forbedringer af eksisterende produkttyper, der understøtter Matter. Forbedringerne omfatter:
- Dørlåse. Tilpasninger til det europæiske marked.
- Enhedens udseende. Understøttelse af beskrivelse af enhedens udseende såsom farve og finish.
- Enheds- og slutpunktsammensætning. Enheder kan nu sammensættes hierarkisk.
- Semantiske tags. Mulighed for at levere placering og semantiske funktioner til Matter-klynger.
- Generiske beskrivelser af enhedens driftstilstande. Skal aktivere forskellige statustilstande på en enhed for fremtidige versioner af Matter.