Gadgets

Medie: Apple Watch får EKG i Europa i denne uge

Siden lanceringen af Apple Watch Series 4 har muligheden for at lave et elektrokardiogram, EKG, kun været til fængelig for amerikanske brugere. Men det lader der til at blive lavet om på, når WatchOS 5.2 lanceres – forhåbentlig allerede engang i denne uge. Det skriver websitet 9to5mac.

I dokumentation, der er blevet fundet i iOS 12.2 der blev frigivet sent i aftes, skrives der nemlig, at EKG-funktionen er tilgængelig for brugere uden for USA på “Apple Watch Series 4 med watchOS 5.2, parret med en iPhone 5s eller nyere med iOS 12.2 eller nyere”.

 

CE-mærkning af EKG

Endnu et spor er, at EKG-funktionen i iOS 12.2 har fået et såkaldt CE-mærke, der er fabrikantens angivelse af, at et produkt overholder EU-lovgivningen. Som sikkerhedsstyrelsen skriver, så muliggør mærkningen varers fri bevægelighed på det europæiske marked. Der skulle altså være mulighed for, at EKG bliver tændt i hele Europa – og altså også i Danmark.

Både iPhone, iPad, Apple TV og Mac-computerne har fået opdateret styresystem efter gårsdagens lanceringsevent – nu mangler kun Apple Watch. Det forventes at opdateringen rammer uret inden ugen er omme.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.