Gadgets

Medie: Her er nyhederne i Apples iOS 13

Apple har lagt i kakkelovnen til en større opdatering af de indbyggede apps i iPhone, iPad og Apple Watch. Her er nyhederne i iOS 13 …

Der er mindre end en måned til vi får en helt officiel præsentation af iOS 13 til iPhone og iPad på World Wide Developers Conference. Men nyhedstjenesten Bloomberg har allerede nu et bud på de væsentligste ændringer, der blandt andet byder på opgraderinger af Kort, Beskeder og Påmindelser; nye apps til Apple Watch der gør uret mindre afhængig af iPhone og forbedringer af helbreds-funktionerne på Apple-enheder.

Ifølge nyhedstjeneste vil Apple fokusere på at gøre de eksisterende og medfølgende apps bedre, så brugerne får mindre behov for at hente apps fra tredjepart. Herunder en oversigt over de væsentligste nyheder i både iOS 13 og watchOS 6:

 

iPhone & iPad / iOS 13

  • Dark Mode. Rygtet har floreret længe og artiklen slår også fast, at iOS 13 får dark mode på systemplan. Også Android Q får i øvrigt dark mode, der åbenbart er det nye … sort.
  • Appen Påmindelser får en opdatering med fire nye sektioner; dagens opgaver, opgaver, planlagt og markerede opgaver.
  • Find Venner og Find Min iPhone bliver smeltet sammen til en enkelt app og får tilføjet funktionen Find Netværk, så der kan søges efter enheder selv om de ikke er forbundet til wifi eller mobilt netværk.
  • Beskeder appen bliver opdateret med muligheden for at tilføje et profilbillede og et brugernavn.
  • Sundhed får en mere avanceret tracking af menstruationscyklus.
  • Kort bliver opdateret med mulighed for at angive hyppige placeringer, oprette grupper baseret på placering og foreslå navigation baseret på placeringshistorik. 
  • Bedre forældrekontrol, hvor forældre kan blokere bestemte kontaktpersoner på definerede tidspunkter på dagen.
  • Mulighed for at bruge iPad’en som ekstra skærm sammen med en Mac-computer.

 

Apple Watch / watchOS 6

  • Egen app store, så brugere kan hente apps direkte på uret. 
  • Bøger-app til at afspille lydbøger direkte fra uret.
  • Adskillige nye komplikationer og urskiver.

World Wide Developers Conference, WWDC, starter den 3. juni og løber ugen ud. Apple plejer at præsentere de nye funktioner i iOS, watchOS, tvOS og macOS under den keynote der åbner udviklerkonferencen.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.