ElbilerTophistorie

Mercedes bekræfter brutalt batteri i EQS

Mercedes EQS får en rækkevidde på 700 kilometer takket være et digert batteri på over 100 kWh. Bilen præsenteres officielt den 15. april.

Mercedes-Benz har hele tiden lovet, at den kommende elektrisk sedan, Mercedes EQS, ville få en rækkevidde på 700 kilometer ifølge WLTP. Tirsdag bekræftede tyskerne så endnu engang, da i en pressemeddelelse fortalte, at produktionen af batteriet til bilen er gået i gang på fabrikken i Hedelfingen.

Den fine rækkevidde skal opnås ved at udruste bilen med en batteripakke på hele 108 kWh, hvilket placerer EQS i den foreløbelige batteritop. Den kommende Tesla Model S Plaid+ stikker den dog med en batteripakke på 120 kWh – og en WLTP-rækkevidde på 840 kilometer.

 

Mercedes-Benz EQS vil være en luksusflyder i samme klasse som netop Tesla Model S, men skal også konkurrere mod biler som Porsche Taycan, Audi e-tron GT og den kommende Lucid Air, for blot at nævne nogle få.

Mercedes-Benz har tidligere “klattet” med informationer om EQS’en – blandt andet, at bilen vil være udrustet med den vanvittige HyperScreen-skærm, der består af tre OLED-skærme, der til sammen danner en 56-tommer stor skærm, der strækker sig i hele bilens bredde. Fordelen ved at der er tre skærme er, at forsædepassageren får sin helt egen skærm.

 

Mercedes EQS
Batteriproduktionen er i fuld gang i Stuttgart-Hedelfingen fabrikken (foto: Mercedes-Benz).

EQS’en vil (naturligvis) også få over-the-air-opdateringer, som vi kender det fra Tesla, Volvo/Polestar og et stigende antal andre bilmærker. Noget der også står højt på ønskelisten hos Volkswagen.

Læs også: Første kig på Hyperscreen i Mercedes-Benz EQS

Mercedes-Benz EQS vil ved årets udgang have lanceret fire nye elbiler i år. Mercedes-Benz EQA er allerede kommet og EQS lanceres som nævnt 15. april. Senere kommer også EQB og EQE – og både EQE og EQS vil også blive lanceret i SUV-udgaver. Inden for to år vil Mercedes-Benz have mindst ti hel-elektriske modeller, lover de.

 

Mercedes EQS
Mercedes-Benz AGs elektriske offensiv. I alt fem nye EQ modeller præsenteres inden 2022: EQB, EQE, EQS samt EQE SUV og EQS SUV

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.