ElbilerTophistorie

Mercedes-Benz EQE – Her er de første billeder

Mercedes-Benz EQE bliver en 'mini-udgave' af luksusmodellen EQS. Den præsenteres til september, men her er de første officielle fotos.

Efter et temmelig lang tilløb er Mercedes-Benz da virkelig kommet efter det. EQA, EQC og EQV er allerede på vejene, EQS er lige om hjørnet – og til september viser tyskerne hele fire nye elbilsmodeller frem på bilmessen i München. Deriblandt den nye Mercedes-Benz EQE, der netop er blevet teaset med de første officielle billeder.

EQE skal være et elektrisk alternativ til E-klassen og bliver sandsynligvis også Mercedes’ bud på en bil, der skal klaske Tesla Model S. Den bliver mindre end flagskibet Mercedes-Benz EQS, men deler en del dna med denne; ikke mindst i kabinen, som det afsløres af fotoet nedenfor.

 

Lige som EQS fås EQE nemlig med den absurd store Hyperscreen, der er i virkeligheden er tre skærme, der er samlet så det ser ud til, at den strækker sig fra fordør til fordør.

Mercedes-Benz EQE
Kabinen i Mercedes-Benz EQE (foto: Mercedes)

Selv om billedet af bilens ydre naturligvis er gjort mere “spændende” kan slægtskabet med EQS sagtens fornemmes. EQE har eksempelvis samme kurvede karosseri og et stort bremselys, der breder sig i hele bagendens længde, præcis som på EQS.

 

Mercedes hr, naturligvis, ikke delt de tekniske data på EQE, men hos blandt andet engelske CarWow gættes der på, at den vil få samme batterimuligheder som EQS, nemlig 90kWh og 108kWh. Det skulle altså ikke være urealistisk at den vil få en rækkevidde på 700+ kilometer på en opladning. I hvert fald top-udgaven.

Med hensyn til opladning vil den sandsynligvis også arve den hurtige-ish 200W-opladning fra storebror. Afhængig af størrelsen kan det booste bilens batteri med op til 300 kilometer på 15 minutter.

Mercedes vil som nævnt vise fire elbiler frem på bilmessen i München. Ud over netop EQS og EQE bliver det med stor sandsynlighed Mercedes-Benz EQS SUV-konceptet samt produktionsmodellen af den syv-sæder store  EQB.

 

Til september bliver vi meget klogere. Mercedes-Benz EQE forventes i øvrigt at køre ud fra fabrikken i starten af 2022.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.