ElbilerTophistorie

Mercedes tilbyder snart streaming i bilen

Et nyt samarbejde mellem Mercedes-Benz og tech-virksomheden ZYNC vil give adgang til streamingtjenester direkte via bilens skærme.

Snart vil et nyt samarbejde mellem Mercedes og tech-firmaet ZYNC give mulighed for at streame film, serier og nyheder direkte via bilens mediadisplay.

Samarbejdet giver nemlig mulighed for tredjepartssoftware i Mercedes’ MBUX-system. Det blev introduceret første gang tilbage i 2018 i A-klassen, men nu er en fast bestanddel af enhver ny Mercedes.

 

“Vores mål er at tilbyde vores kunder en enestående digital helhedsoplevelse, og dette er kun muligt med en kompromisløs kombination af den mest avancerede software og state-of-the-art hardware. Vores nye samarbejde med ZYNC gør det muligt at nå et helt nyt niveau af intuitiv luksus og understreger samtidig vores mål om at være markedsledende inden for bilsoftware”

Chief Technology Officer hos Mercedes-Benz AG, Markus Schäfer.

ZYNCs platform vil være en integreret tilføjelse til det nuværende MBUX-system dets digitale interface. På nuværende tidspunkt vil samarbejdet give adgang til 30 forskellige streamingkanaler. Størstedelen heraf vil være frit tilgængelige med Mercedes me og MBUX Intertainmentpakken. Yderligere vil kunne tilkøbes.

 

Under kørsel vil det kun være skærme, som ikke distraherer føreren, som der vil kunne streames på. Under opladning og anden pause må det antages at føreren ligeledes vil kunne tage del i underholdningen.

Hvilke kanaler og streamingtjenester der vil være tilgængelige, er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.