ElbilerTophistorie

MG4 Electric – elbil i Golf-klassen

MG har løftet sløret for yderligere detaljer på elbilen MG4 Electric. En ny platform giver lang rækkevidde i den ellers kompakte formfaktor.

Med MG4 Electric vil den kinesiske bilproducent, med de britiske aner, udfordre i den populære Golf-klasse. En hatchback af den kompakte størrelse som alternativ til de mange SUV’er der ellers præger elbilsmarkedet. Og en model der også har præget MGs hidtidige udvalg.

MG4 Electric er bygget på en helt nyudviklet platform, som er udviklet af MGs moderfirma SAIC Motor. Platformen kaldes MSP (Modular Scalable Platform) og udmærker sig ved et ekstra fladt batteri, der kun måler 110 millimeter i tykkelsen. Batteriet fås i to størrelse – enten 51 kWh eller 64 kWh og tilbyder en rækkevidde på op til 450 km i henhold til WLTP-standarden.

 

MG fortæller at vægtfordelingen på 50:50 på de to aksler giver “bedre køreegenskaber, mere direkte styrebevægelser og bedre egenskaber ved hurtig kørsel gennem sving. I kombination med baghjulstrækket er den nye MG4 Electric garant for optimal køreglæde.”

MG4 vil blive tilgængelig både med baghjulstræk, men også senere i en udgave der trækker på alle fire hjul. Vælges det største batteri på 64 kWh fås en elmotor på 204 hestekræfter, mens det mindre batteri på 51 kWh tilbydes i kombination med 170 elektriske heste. Topfarten bliver 160 km/t og 0-100 km/t kan rammes på under 8 sekunder.

 

Bilen er lige nu i de afgørende testfaser. Lanceringen i Danmark forventes i fjerde kvartal 2022. Desværre er der endnu ingen priser på MG4 Electric. Hos MG kan du skrive dig op til et nyhedsbrev, når yderligere info lander.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.