ElbilerTophistorie

MG4 Electric får prislap på 285.000 kroner

MG4 Electric kommer på de danske veje til oktober – og prisen på Luxury-udgaven er på overkommelige 285.000 kroner.

MG4 Electric kommer til Danmark til oktober til en pris, der starter ved 284.999 kroner. Den skal konkurrere mod de få andre elbiler i C-segmentet. Deriblandt Volkswagen ID.3, Renault Megane E-Tech og Cupra Born. Det er den første i en række af MG modeller, der er baseret på den intelligente nye MSP-platform (“Modular Scalable Platform”) fra moderselskabet SAIC Motor.

Indstigningsmodellen er udstyret med et 64 kWh-batteri og en elmotor med en ydelse på 204 hk. Den elektrisk rækkevidde lyder på op til 435 kilometer.

 

MG4 Electric har et maksimalt drejningsmoment på 250 Nm, den klarer sprinten fra 0-100 km/h på 7,9 sek. og har en tophastighed på 160 km/t. Rækkevidden er på 435 kilometer (WLTP). En 11 kW-oplader (AC) er standard. Desuden kan batteriet lynoplades (DC) fra 10-80 procent på 35 min. med op til 135 kW – det skulle give en ekstra rækkevidde på ca. 300 km på 32 min.

200 LED-lys

Designet af MG4 Electric er resultatet af et globalt udviklingssamarbejde mellem SAIC Motor Design Center i Shanghai, Advanced Design Studio i London og Royal College of Art, som ligeledes har til huse i den engelske hovedstad. 

 

En akselafstand på 2.705 mm giver, ifølge MG, masser af plads i kabinen – selv til en familie bestående af fem personer. Bagagerumsvolumenen er på 350/1.165 liter.

MG4 Electric
Let genkendelig front.

Den let genkendelige front fremhæves af 28 LED’er og seks lodrette striber i fiberoptik. Tre enheder til tågelys og nærlys er kombineret med LED-blinklys. Disse linjer videreføres helt hen til bilens bagende, hvor man finder hele 172 LED’er og en lysstribe, som løber over hele bilens bredde.

MG fortæller, at kabinen er bevidst minimalistisk designet med vægt på vigtige principper om enkelthed, teknologi og kvalitet. Midterkonsollens flydende design skaber mere plads og integrerer nyttige funktioner som f.eks. opbevaring til en smartphone og trådløs opladning. Det dobbelt-egede rat kan indstilles i højden og længden. Rattet er i læderfinish og med varme ligesom begge forsæder. Desuden er førersædet med 6-vejs elektrisk indstilling.

 

Udstyr …

MG4 Electric er udstyret med en række førerassistent- og sikkerhedssystemer. Foruden Advarsel om frontkollision (FCW) og automatisk nødopbremsning (AEB) har den adaptiv fartpilot (ACC), kø-assistent (TJA), vognbaneadvarsel (LDW) og vognbaneassistent (LKA) som standardudstyr – alt sammen under betegnelsen MG Pilot.

MG4

Udstyret omfatter desuden Intelligent fjernlysassistent (IHC) og hastighedsadvarsel (SAS) med vejskiltegenkendelse. I MG4 Electric Luxury omfatter MG Pilot også advarsel om biler i den blinde vinkel (BSD) og vognbaneskifteassistent (LCA). Desuden advarer bilen om tværgående trafik bag bilen takket være Rear Cross Traffic Alert (RCTA) og om trafik, der nærmer sig, når bilens døre åbnes, takket være Advarsel om åben dør. Advarsel om usikker kørsel (UDW) understøttes også af et kamera i kabinen. Et 360-graders kamera viser føreren omgivelserne hele vejen rundt om MG4 Electric på displayet i kabinen.

MG4 Electric har en 7” digital instrumentenhed med vigtige informationer og en flydende 10,25” infotainmentskærm. Den kan bruges til betjening af MG iSMART-opkoblingssystemet, som også giver mulighed for opkobling af smartphones via Apple CarPlay og Android Auto, og betjening af bilens køreprofiler, aircondition og styring af opladning. 

 

MG4 kommer i første omgang kun i én udstyrsvariant, nemlig Luxury til 284.999 kroner. Hertil kommer et farvetillæg på 4.800 kroner (hvid med sort tag er uden farvetillæg). Man kan desuden tilvælge tofarvet interiør for 4.800 kroner.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.