ElbilerTophistorie

MG’s elektriske stationcar lander til oktober

Kinesiske MG har præsenteret sin første elektriske stationcar MG5, samt topmodellen MG Marvel R Electric. De kommer begge til Danmark i år.

Kinesiske MG har præsenteret to nye elektriske modeller, der begge kommer til Danmark. MG5 bliver den første 100 procent elektriske stationcar på markedet, mens MG Marvel R Electric SUV’en bliver kineserne nye topmodel. Begge kan udstyres med krog. Mens stationcar’en først kommer til Danmark til oktober, vil Marvel R allerede køre ud på vejene i løbet af sammeren.

Denne anden generation af MGs elektriske modeller er designet i henhold til mærkets design sprog, Evolution. Ifølge MG byder det på “attraktive proportioner og minimalistiske designfunktioner, der forbedrer udseendet af en sofistikeret moderne elbil”. En ting er sikkert; det er ikke et design, der vil provokere. Tværtom.

 

Den nye MG5 Electric er den første 100% elektriske stationcar i verden. Den har et “generøst” bagagerum på 578 liter, der kan udvides til 1.456 liter, når bagsæderne lægges ned. Bilen har en rækkevide på “over 400 kilometer” og kan lade med op til 11 kW AC hjemme i garagen, takket være en 3-faset lader. MG vil ikke dele konkrete specifikationer på DC-opladning, men siger blot at bilen kan lades op til 80 procent på 30 minutter.

MG5 Electric må trække op til 500 kilo på krogen og har en tagbelastning op til 75 kilo, oplyses det. Den elektriske motor leverer 135 kW, hvilket svarer til 184 heste, og et moment på 280 Nm. Den bliver lanceret herhjemme i oktober måned.

 

Ny topmodel

Inden da – allerede i løbet af sommeren – kommer til nye topmodel, MG Marvel R Electric, der ifølge pressetrommerne er en “luksuriøs high-tech livsstils-SUV”. Den hører hjemme i C-segmentet og er 4,7 meter lang og har en akselafstand på 2,8 meter. Lige som MG5 har den en rækkevide på over 400 kilometer og kan lade med op til 11 kW AC hjemme i garagen. Den kan også lades op til 80 procent på 30 minutter.

Lige som Hyundai Ioniq 5 har Marvel R Electric et såkaldt V2L-system (vehicle-to-load), der gør det muligt at oplade en ekstern enhed, for eksempel en luftpumpe, elektrisk løbehjul eller en bærbar computer. Indvendig byder den på en 19,4” touchskærm og en 12,3” digital instrumentering.

Et kig indenfor i MG Marvel R Eletric. Klik for større (foto: MG).

Marvel R Electric er noget kraftigere end sin stationcar-søster, idet det er baseret på et firehjulsdrevet system med tre elektriske motorer – en på forakslen og to på bagakslen. Den har en ydelse på 212 kW (288 heste) med et drejningsmoment på 665 Nm. Dette gør det muligt for SUV’en at accelerere fra 0-50 km/t på 1,8 sekunder og fra 0-100 km/t på bare 4,9 sekunder.  Tophastigheden lyder på 200 km/t. Marvel R Electric vil også blive tilbudt i en baghjulstrukken variant med to elektriske motorer.

 

MG Marvel R Electric må trække op til 750 kilo på krogen og bagagerummet har en volumen på 357 liter (1.396 liter med bagsæderne lagt ned). Bilen vil få officiel verdenspremiere ved et digitalt event i maj måned og bliver efterfølgende lanceret i Danmark i løbet af sommeren.

MG har i forvejen lanceret den populære elbil MG ZS og plugin-hybriden MG EHS herhjemme. Se mere på MGs hjemmeside.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.