Gaming

Microsoft lancerer Xbox One uden optisk drev

Hvis du er klar til at droppe fysiske medier, har Microsoft løsningen: Xbox One S All-Digital der leveres helt uden optisk drev.

Efter måneder med gætterier og spekulationer har Microsoft officielt afsløret sin Xbox One S All-Digital Edition. Den nye konsol leveres uden optisk drev, så der ikke er noget behov for fysiske medier. Men bortset fra det manglende Blu-ray-drev, er konsollen komplet identisk med standardudgaven af Xbox One S.

Den nye udgave kommer i handelen den 7. maj og er udrustet med 1 terabyte harddisk til at downloade og gemme spillene på. Hver enkelt udgave af All-Digital-modellen inkluderer gratis downloads af Minecraft, Forza Horizon 3 og Sea of Thieves, så der er noget at gå i gang med, med det samme konsollen er sat til tv’et.

 

Lige som standardudgaven har All-Digital 4K Ultra HD-opløsning, HDR-understøttelse, Dolby Atmos og DTS:X-lyd. Spil, gemte spil og backups gemmes automatisk i skyen.

Prisen for Xbox One S All-Digital Edition bliver på 1.799 kroner.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.