Dusinvis af freelancejournalister får i disse dage at vide, at Microsoft ikke længere hat behov for deres arbejdskraft. De skal skiftes ud med kunstig intelligens, fortæller flere medier, deriblandt The Guardian. Fastansatte journalister får lov at blive indtil videre.
Det er flere år siden Microsoft droppede at producere eget indhold til eksempelvis MSN. I længere tid har firmaet benyttet algoritmer til at finde de mest populære nyheder hos firmaets mange indholdspartnere. Der er dog stadig blevet benyttet journalister til at ændre i ordlyd, overskrifter og fotos i det indhold, de hentede ind.
”Det har været semi-automatisk i flere måneder, men nu trædes der på gassen. Det er demoraliserende at tænke på, at vi kan udskiftes med maskiner, men sådan er det,” siger en af de afskedigede skriverkarle til avisen Seattle Times.
Udover produktionsarbejdet planlagde de kontraktansatte også indhold, vedligeholdt de redaktionelle kalendere på partnernyhedswebsteder og tildelt indhold til dem.
“Som alle virksomheder vurderer vi regelmæssigt vores forretning,” siger en talsmand fra Microsoft i en erklæring via Seattle Times. ”Dette kan resultere i øgede investeringer nogle steder og fra tid til anden re-distribution i andre. Disse beslutninger er ikke resultatet af den aktuelle pandemi”.
De kontraktansatte journalister er opsagt med udgangen af juni måned, hvorefter nyhedernes udvælges af kunstig intelligens.