Microsoft er klar til at lancere sin nye Cloud-gamingtjeneste, kendt som projekt xCloud, i 22 lande, heriblandt Danmark, den 15. september. Det fortæller The Verge. Men i første omgang er det kun Android-brugere, der kan lege med – der er endnu ingen dato på iOS-understøttelse.
Årsagen til den manglende iOS-understøttelse skal sandsynligvis findes i Apples App Store-politik. Heller ikke Google Stadia er tilgængelig på iOS – og det tog Valve et år at få godkendt sin Steam Link app.
Med xCloud vil Microsoft gøre det muligt at spille mere end 100 spiltitler via skyen; en ambition der minder ikke så lidt om Google Stadia. Abonnementet til xCloud inkluderes i Xbox Game Pass Ultimate-abonnementet, der koster 14,99 dollars om måneden.
Ud over Android-telefoner og -tablets kan gamingtjenesten naturligvis tilgås via Xbox. Man kan bruge eksisterende Xbox One-controllere til spillene – og også Sonys DualShock 4 controller. Microsoft har også et samarbejde med Razer, PowerA, 8BitDo og Nacon om xCloud-kompatibelt udstyr.
Microsoft har endnu ikke afsløret den komplette liste af tilgængelige spiltitler, men har dog udsendt en liste med 36 titler, der er på vej:
- Ark: Survival Evolved
- Bleeding Edge
- Costume Quest 2
- Crackdown 3 (campaign)
- Destiny 2
- F1 2019
- Forza Horizon 4Gears of War: Ultimate Edition
- Gears of War 4
- Gears 5 Ultimate Edition
- Grounded
- Halo 5: Guardians
- Halo Wars: Definitive Edition
- Halo Wars 2
- Halo: The Master Chief Collection
- Halo: Spartan Assault
- Hellblade: Senua’s Sacrifice
- Killer Instinct Definitive Edition
- Max: The Curse of Brotherhood
- Minecraft Dungeons
- The Outer Worlds
- Ori and the Blind Forest: Definitive Edition
- Ori and the Will of the Wisps
- Quantum Break
- ReCore: Definitive Edition
- Ryse: Son of Rome
- Sea of Thieves: Anniversary Edition
- State of Decay 2: Juggernaut Edition
- Sunset Overdrive
- Super Lucky’s Tale
- Tell Me Why
- The Bard’s Tale Trilogy
- Wasteland 2: Director’s Cut
- Wasteland 3
- Wasteland Remastered
- Yakuza Kiwami 2
Tjenesten lanceres som nævnt i 22 lande, deriblandt Østrig, Belgien, Canada, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Slovakiet, Spanien, Sydkorea, Sverige, Schweiz, England og USA.
Læs mere om Projekt xCloud i vores guide, lige her.