TeknologiTophistorie

Minister afviser forbud mod Huaweis børne-tv

Huaweis børne-programmer, Tech Med Tommy, har været oppe at vende på ministerplan. Nu er første afsnit gjort tilgængelig – se det her.

Det er ikke gået stille af sig, at Huaei vil lave børne-tv. En af de mest indædte modstandere af Huaweis tiltag, Tech Med Tommy, er Venstre-politikeren Michael Aastrup Jensen har udtalt sig i skarpe vendinger om programmet. I starten af september bad han også Børne- og Undervisningsministeren om at forholde sig til programmet.

“Hvad er ministerens holdning til, at den kinesiske virksomhed Huawei, med sine tætte bånd til det kinesiske militær, nu vil til at producere børne-tv målrettet danske skolebørn?” spurgte han.

 

Nu er svaret fra Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kommet, og hun afviser at tage aktion. I stedet svarer hun, at det er op til skolerne selv at vælge undervisningsmateriale.

“Jeg er overbevist om, at man ude på skolerne er i stand til at udvælge undervisningsmaterialer, så undervisningen lever op til ånden i folkeskolens formål om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre og styrke elevernes evner til at diskutere, reflektere og tage kritisk stilling,” skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i et svar, der kan læses her.

 

Hos Huawei er de overraskede over den reaktion, planerne om programserien har modtaget.

– Helt ærligt, så havde jeg aldrig forestillet mig, at en enkelt fakta-baseret video rettet til børn kunne fremkalde så stærke følelser, siger Tommy Zwicky, der er kommunikationschef i Huawei Danmark og vært i de 2-3 minutter lange film.

Huawei har nu gjort en dummy-udgave af det første afsnit tilgængelig på Youtube. Serien får for alvor premiere 5. oktober og vil består af otte afsnit. Herunder kan du se dummy-afsnittet:

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.