Gadgets

Mobile World Congress – overblik

Mobile World Congress er for alvor startet her til morgen, og i løbet af de næste 4 dage vil en lille hær af branchefolk fra mobil producenter, analysevirksomheder, teleselskaber og andet godtfolk være samlet i Barcelona. Pressen er selvfølgelig også til stede for at rapportere fra de mange lanceringer – og iNPUT er på plads for at give dig relevante nyheder.

2560_3000I går lagde Huawei ud med at præsentere deres nye hybrid – en blanding af en tablet og en pc, der med ganske imponerende specs og et lækkert design vil være et oplagt alternativ til eksempelvis Microsofts Surface.

 

LG med LG G5 – modulopbygget topmodel

LG G5
LG G5

Næsten samtidig et andet sted i byen var LG klar med deres nyeste flagskib – og de går i en anden retning end de fleste af konkurrenterne ved at have lavet en modulopbygning af den nye telefon; man kan simpelthen sætte forskelligt tilbehør på telefonen og dermed udbygge dens funktionalitet. Derudover har telefonen en Snapdragon 820 processor, hurtigladning, 16MP kamera, Android 6.0 og et 2.800mAh batteri (der kan skiftes ud.)

 

LG G5 kommer til Danmark til April – men prisen holder LG indtil videre for sig selv.

Samsungs nye flagskib ligner en vinder

Samsung Galaxy S7 Edge
Samsung Galaxy S7 Edge

Samsung er også klar med deres topmodel i en ny udgave – kaldet S7. Samsung har svaret på stort set alle kritikpunkterne ved Galaxy S6 og S7 ser dermed virkelig ud til at være den telefon, alle andre skal halse efter i år.
Udover at være blevet hurtigere, skulle telefonen også have fået evner til at tage meget bedre billeder i halvskidt belysning, ligesom den er blevet vandtæt. Der er også blevet plads til et MicroSD kort – men det er ikke muligt, som nogen har skrevet, at skifte SD kortet ud med et ekstra simkort. Sidst, men absolut ikke mindst, har den fået trådløs hurtig opladning og et større batteri.

 

Galaxy S7 og S7 Edge vil være på hylderne d. 11 marts – forudbestiller du den, vil du kunne få den inklusiv et gratis VR headset.

Sony satser på Xperia brand

Xperia X
Xperia X

Sony er også klar med deres nye telefon, som blev lanceret her til morgen. Hvor den forrige udgave havde Sony brandet og blev kaldt Z5, så har Sony nu valgt at fokusere på Xperia brandet – og kalder telefonen Xperia X. Xperia X har et 23 (!) megapixel kamera med en intelligent autofokus, der følger motivet selv om det bevæger sig rundt i billedet. Telefonen vejer 153 gram og har en 5″ skærm – noget mindre end konkurrenterne. Til gengæld lover Sony op til to dages batterilevetid – men med kun et 2650mAh batteri vil vi se det, før vi tror det.

 

Telefonen vil være på markedet i maj til en forventet pris på 4.500 kr.

Følg med her på siden – vi laver både nyheder og videoindslag fra Mobile World Congress de nærmeste dage!

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.