Fremover bliver det ikke længere muligt at betale via de særlige MobilePay Bluetooth-brikker i butikkerne. I stedet skal man scanne en QR-kode, hvis man vil betale med Danske Banks tjeneste fremover. Det skriver finans.dk.
Ifølge finans er strategiændringen blandt andet ansporet af den hårde konkurence om trådløse betalinger – ikke mindst fra Apple Pay og Google Pay. Apple Pay er på rekordfart blevet et populært betalingsmiddel i det Apple-glade Danmark.
MobilePay satser på, at QR-koderne på sigt ender som en fælles EU-standard for betalinger; det europæiske betalingssamarbejde EMPSA har nemlig godkendt for nyligt godkendt QR-koderne som en standard.
Rekordår for Mobilepay
Trods den øgede konkurence, var 2020 dog endnu et rekordår for MobilePay. App’en nærmer sig en million daglige betalinger i gennemsnit og særligt onlinehandlen boomede sidste år, hvor brugen af MobilePay Online næsten blev fordoblet i forhold til året før.
Det samlede antal butikker og webshops med MobilePay voksede i øvrigt til 170.000 – og app’en har 4,2 millioner brugere i de lande, hvor den er lanceret. Heraf 1,6 millioner i Finland.
Du læser iNPUT – magasinet om teknologi. Husk at tjekke vores hjemmeside, for at læse de seneste nyheder, følg os på Facebook og tjek de seneste videoer på vores YouTube-kanal.