ElbilerTophistorie

Tesla Model 3 har kæmpeproblemer i synshallerne

Tesla Model 3 dumper på stribe i de danske synshaller. Den er gal med blandt andet bremser og styretøj.

Af de mere end 14.000 elbiler, der blev indregistreret herhjemme i 2020, var næsten hver tredje en Tesla Model 3 – og de ramte sidste år synshallerne til deres første periodiske syn. Hele 23 procent af dem dumpede synet, med fejl på blandt andet bremser og styretøj. Det skriver FDM.

Allerede siste år råbte tyske synshaller vagt i gevær. Hver syvende Model 3 dumpede til bilsyn i Tyskland sidste år. Herhjemme ser det altså endnu værre ud – her er det knapt. hver fjerde. Dermed dumper langt over dobbelt så mange Tesla Model 3’er som elbiler generelt. Af de øvrige elbiler, der blev synet sidste år, dumpede ni procent.

 

– Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.

Ifølge FDM dumper Model 3 typisk på fire områder, nemlig:

 

  • Bremseudstyr.
  • Lygteudstyr.
  • Aksler, hjul og dæk.
  • Styretøj.

Netop i 2020 blev der solgt rigtig mange Tesla Model 3 i Danmark, nemlig 4.277. Året efter blev der “kun” indregistreret 1.898 nye Model 3’ere – biler der altså skal på deres første besøg i synshallen i løbet af året.

Hos FDM anbefaler man ejere af Teslaer til at få bilen gennemgået af en uvildig inden garantien udløber. Garantien på Teslas biler er på fire år. Samme alder som bilen har, når den indkaldes til første syn.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.