ElbilerTophistorie

Fanget på video: Her er den nye Tesla Model S

Tesla Model S er på vej i en ny udgave - her er den første video

Tesla arbejder for tiden på en ny version af deres Model S, og nu er det nye design spottet ude i virkeligheden af The Kilowatts, som efterfølgende har lagt billeder op på deres Instagramprofil. De har også lavet en video, hvor deres jagt på den nye Model S endelig bærer frugt. De er nemlig løbet ind i den nye udgave af Teslas luksus sedan udenfor fabrikken i Freemont, Californien:

Som du måske kan se, er det nye design er ikke voldsomt meget anderledes end den nuværende generation, i hvert fald ikke ved første øjekast. Ikke desto mindre er det tydeligt, at den nye Model S kommer til at låne træk fra Model 3 i udseende og måske også i funktionalitet. Det er dog en betydeligt større bil, især i bredden. Her er en liste over, hvad det ser ud til der er ændret på 2021 udgaven af Model S:

 

  • Nydesignet frontparti
  • Nyt design på tågelygter
  • Brede hjul
  • Redesignet kofanger bagtil
  • Ikke mere krom
  • Ingen “høj” skærm som Model 3 (det vides stadig ikke, hvor skærmen er placeret)
  • Redesignede blinklys

Dette er formentlig langt fra en fyldestgørende liste, og der kommer givetvis nye detaljer om den nye bil på Teslas virtuelle aktionærmøde d. 27 januar.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.