Motorola har præsenteret et nyt flagskib, med navnet Moto G200 5G, til en forholdsvis lav pris.
Moto G200 er efterfølgeren til G100, der blev lanceret tilbage i foråret. Den nyeste udgave byder igen på meget stærke specifikationer, til en relativt lav pris, sammenlignet med konkurrenterne.
Drivkraften i telefonen er Qualcomms stærkeste og nyeste chip – Snapdragon 888 Plus. 8GB RAM er ligeledes ombord, samt enten 128GB eller 256GB lagerplads. Skærmen er forholdsvis stor på 6,8″ med en opdateringsfrekvens på 144 Hz og HDR10-understøttelse. For at kunne opnå den lave pris, har Motorola valgt et display af typen IPS (LCD) og ikke AMOLED.
På bagsiden finder vi tre kameraer. Der er en primær sensor på 108 MP med et f/1.9-objektiv, en 8MP 120-graders ultra-wide med en dedikeret makrotilstand, samt en 2MP dybdesensor.
G200 understøtter desuden Snapdragon Sound , hvilket skulle give en rigtig god lydkvalitet igennem trådløse høretelefoner. Den nyeste Wi-Fi standard, Wi-Fi 6E er også understøttet. Batteriet er ligesom på den forrige model på 5000mAh, men nu er der hurtigere opladning end før, på 33 watt.
Pris og tilgængelighed
Motorola Moto G200 lander i Europa i løbet af de kommende uger. Prisen er på omtrent 450 euro – den danske pris kendes endnu ikke. Vi vil dog nok skyde på en dansk pris på lige under 4000 kroner.
Opdatering : Den danske vejledene pris er på 3.699 kroner for modellen med 128GB lager.
Moto G200 i farven “Stellar Blue” Læs også: Rockstar i modvind: Remastered GTA Trilogy skuffer fans