Ifølge det seneste rygte, vil Motorola lancere Edge 20-serien i slutningen af juli måned.
Rygtet stammer fra @evleaks på Twitter der hævder, at Motorola vil introducere tre nye smartphones, som en del af Edge 20-serien. En enkelt model vil dog være eksklusiv i USA, hos teleselskabet Verizon. De tre modeller der lander i Europa er: Edge 20, Edge 20 Pro og Edge 20 Lite.
Fælles for alle modellerne er, at de er udstyret med et primært kamera på hele 108MP.
Lad os se nærmere på de kommende tre telefoner:
Edge 20 Pro (kodenavn: PSTAR)
Topmodellen Edge 20 Pro forventes at blive udstyret med 6,67″ 120Hz Full-HD skærm, en Snapdragon 870-chip og 6/8/12GB RAM, samt 128GB eller 256GB lagerplads. På bagsiden er der et triple-kamera, som består af en 108MP primær linse, en 16MP vidvinkelslinse og et 8Mp telephoto-kamera med 5x zoom. Batteriet er på 4.500 mAh og telefonen kommer med Android 11.
Edge 20 (kodenavn: BERLIN)
Mellemklasse-telefonen Edge 20 får også en 6,67″ 120Hz-skærm, men en knap så kraftig Snapdragon 778G-chip, med 6/8GB RAM og 128/256GB lager. Triple-kameraet minder også meget om Edge 20 Pro, med et 108MP kamera, en 16MP ultravide-linse og et 8MP telephoto-kamera, dog kun op til 3x zoom. I Edge 20 er batteriet også en anelse mindre på 4.000 mAh.
Edge 20 Lite (kodenavn: KYOTO)
Entry-level udgaven i Edge 20-serien bliver Edge 20 Lite, med en Full HD skærm samt 90Hz opdateringsfrekvens. Drivkraften er et MediaTek Dimensity 720-chipset med 5G-understøttelse. Dette følges af 6/8GB RAM og 128GB lagerplads. Kameraet består også af tre linser, herunder en 108MP primært kamera, et 8MP ultravide-kamera og til sidst en 2MP dybdesensor. Overraskende nok, er batteriet i Edge 20 Lite det største i de tre telefoner, med en kapacitet på hele 5.000 mAh.
Indtil videre er der desværre ingen billeder af telefonerne.
Motorola Edge 20-serien forventes som sagt, at blive præsenteret i slutningen af juli måned, men præcis hvornår, er endnu uvist.
Læs også: Samsung afholder Galaxy Unpacked event den 11. august