Gadgets

MS indrømmer: Downloader automatisk Windows 10 til din maskine

Hvis der pludselig mangler 6 gigabyte plads på din harddisk, i forhold til i går, så kan der være en god grund. Microsoft har nemlig bekræftet, at Windows 10-installationsfilerne automatiske hentes ned på alle Windows 10-kompatible computere – også selvom brugerne ikke har sagt ja til at opgradere. Det skriver The Enquirer.

Ifølge nyhedstjenesten blev situationen først rapporteret af en anonym læser, der hævdede at have fundet et “usynligt” bibliotek ved navn $Windows.~BT på sin computer. Biblioteket var fyldt med filer, der optog mellem 3,5 og 6 gigabyte plads på harddisken.

 

Hans bekymringer blev delt af utallige brugere på nettet, som har haft samme oplevelser. Nogle af dem helt tilbage i juli måned. Microsoft har nu bekræftet, at det er filer, der hentes ned, så Windows 10 kan blive installeret, hvis brugeren ønsker det. I en meddelelse til The Enquirer skriver Microsoft:

“For personer, der har valgt at modtage automatiske opdateringer via Windows Update, hjælper vi enhederne med at blive klar til Windows 10 ved at downloade de filer, de har brug for, hvis de beslutter at opgradere. Når opgraderingen er klar, vil kunden blive bedt om at installere Windows 10 på enheden.”

 

Man kan altså undgå at få fyldt disken op, hvis man slår automatiske opdateringer fra. Værre er det, hvis filerne allerede er hentet ned. Det er nemlig ikke helt så simpelt at slette dem, idet biblioteket er skjult for almindelige brugere. Har du mod på processen, har addictivetips.com en opskrift på, hvordan du gør.

[interaction id=”55f68415cfb503701d3a99cc”]

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.