GadgetsTophistorie

Musk lancerer Starlink Mini

Med Starlink Mini kan du suge internet ned fra Elon Musks satellitter, nærmest lige gyldigt hvor i verden, du befinder dig.

Der er godt nyt, hvis du vil være sikker på, at der altid er internetdækning, lige gyldigt hvor du befinder dig. Elon Musks Starlink udvider nemlig menuen med Starlink Mini, der er en mindre og lettere udgave af antennen, der giver dig internet via satellit – og som blev lanceret i Danmark i 2022.

Den nye antenne er på størrelse med en lille bærbar computer og vejer 1,1 kilo. Den er altså relativt nem at have med i rygsækken, hvis man er på trek i naturen.

 

Ydelsen er også ret eminent, hvis marketingsmaterialet står til troende. Starlink Mini kan opnå downloadhastigheder på mere end 100 megabit per sekund og har en latency (forsinkelse) på så lidt som 23 millisekunder.

Teoretisk skulle den altså snildt kunne streame 4K-film, ligesom den heller ikke er uegnet til gaming.

 

Starlink Mini
Hvis du vil have internet overalt … (foto: Starlink)

Prisen for Starlink Mini er på 1.950 kroner, men det er for hardwaren alene. Et dataabonnement koster fra 739 kroner om måneden. Vil du have et abonnement der sikrer dig prioriteret adgang til satelitterne, koster det 2.223 kroner om måneden. Begge abonnementer er med data ad libitum og kan bestilles på selskabets hjemmeside.

Starlink systemet består af mere end 6.000 satelitter i tæt kredsløb om Jorden, men der er konkrete planer om at fordoble det antal inden for en kort årrække. Starlink havde i maj måned mere end tre millioner abonnenter.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.