ElbilerTophistorie

Musk: Supercharger V3 opgraderes til 300 kilowatt

Elon Musk lover på Twitter, at Supercharger V3 får ekstra muskler. De opgraderes fra 250 kW til 300 kW. I første omgang i USA.

En af de helt store fordele ved at være Tesla-ejer er selskabets eget Supercharger-ladenetværk, og fordelen bliver nu endnu større. Den tredje generation af laderne, kaldet Supercharger V3, skal nemlig opgraderes fra 250 kW til 300 kW, lover Elon Musk på Twitter.

Der er to Supercharger V3 ladestationer i Danmark – den seneste blev åbnet på Sjælland i starten af juli – men opgraderingen kommer i første omgang kun til at gælde i USA. Herhjemme må vi altså “nøjes” med de 250 kW indtil videre. Den tidligere generation V2 kan oplade med op til 150 kW.

 

Med 300 kW kommer der fart på opladningen, men det overgår endnu ikke ladere fra selskabet Ionity, der kan levere op til 350 kW. Der er seks af disse laderstationer rundt om i Danmark. Det er dog endnu de færreste elbiler, der kan udnytte den hastighed – det er udelukkende modeller med 800 volt-arkitektur (p.t. Audi e-tron GT, Porsche Taycan, Hyundai Ioniq 5 og Kia EV 6). Tesla, derimod, opnår den højes hastighed med 400 volt-arkitektur.

Det er uvist hvilke af Tesla-modellerne, der vil kunne udnytte de 300 kW. I dag er det kun Long Range og Performance-udgaverne af Model 3 og Model Y der kan tage imod de 250 kW fra Superchager V3, mens enkelte versioner af Model S og X kan tage imod 225 kW efter en softwareopdatering.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.