Fremtidens HjemTophistorie

Nanoleaf lancerer HomeKit-kompatible lyspaneler med træ-look

Nanoleaf lancerer i dag ’Elements’ – sekskantede lyspaneler med træ-look og indbyggede stemningsfunktioner.

Nanoleaf Elements “kombinerer personlig boligindretning med skræddersyet smart-home-belysning,” fortæller selskabet. De tynde, sekskantede moduler med træ-look kan arrangeres i personlige layouts, som giver mulighed for at skabe egne unikke lysoplevelser, som det aldrig er set før.

Hvert Elements-panel har en unik trælignende struktur, der henter inspiration fra naturen. Panelernes afbalancerede neutrale tone er omhyggeligt udformet, så de passer problemfrit ind i alle hjem, uanset stil. De kan sættes op, so man ønsker og fastgøres til væggen med dobbeltklæbende monteringstape, der naturligvis følger med.

 

Nanoleaf Elements har et bredt spektrum af lys fra koldt til varmt og leveres med 11 udvalgte lysscener fra ’knitrende ild til ’beroligende vandfald, så du kan skabe din egen personlige oase. Panelerne styres via Nanoleaf-app’en, hvor man blandt andet kan indstille, hvornår lyset automatisk tændes og slukkes og justere farvetemperaturen. Desuden er der funktioner i appen, som ikke bare gør det muligt at skabe personlige lysdesigns, men også at udforske andres.

“Vores mål er at give vores kunder mulighed for at bringe nogle af naturens elementer indendørs og skabe de beroligende oplevelser, som alle mennesker har brug for,” siger Gimmy Chu, administrerende direktør og medstifter af Nanoleaf.

 

“Som teknologivirksomhed, der skaber smart-belysningsprodukter, er vores mål at bryde barrieren mellem teknologi og design. De fleste smart-produkter er lavet til kun at fokusere på funktionalitet, og ikke hvordan de passer ind i et hjem. Det vil vi lave om på. Nanoleaf Elements er designet med æstetik i tankerne og samler det bedste fra begge verdener.”

Nanoleaf

Nanoleaf Elements kan købes i Nanoleafs webshop samt hos Elgiganten og komme som et startkit med 7 lyspaneler til 1.699 kroner samt en udvidelsespakke med yderligere 3 paneler til en listepris på 599 kroner. Lyset kan styres med den medfølgende manuelle controller eller ved hjælp af Nanoleaf App, Apple Home eller Google Home Apps, hvorfra der er adgang til flere funktioner.  

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.