NetflixTophistorie

Netflix deler trailer til actionbaskeren Extraction 2

Den første film havde enorm succes. Nu har Netflix delt traileren til Extraction 2, der igen har Chris Hemsworth i hovedrollen.

Etteren lå i toppen over de mest sete Netflix film længe. Derfor var det heller ikke just overraskende, da Netflix annoncerede en toer. Den får vi nu en forsmag på, da Netflix har delt traileren til Extraction 2.

Chris Hemsworth vender tilbage som Tyler Rake i Extraction 2. Efter lige akkurat at have overlevet hændelserne i den første film er Rake tilbage som den australske lejesoldat på en ny dødbringende mission: at redde en nådesløs georgisk gangsters sønderslåede familie fra det fængsel, hvor de er tilbageholdt.

 

I instruktørstolen er Sam Hargrave tilbage. Vi kan derfor forvente mere af samme skuffe med action- og kampscener. Noget traileren heller ikke nedtoner.

Som i etten er filmen skrevet og produceret af Russo-brødrene. De er især kendt for Avengers: End Game, men stod også bag Netflix-filmen The Gray Man. Der er altså lagt i kakkelovnen til en ny hæsblæsende omgang i Extraction 2.

 

Foruden Hemsworth, så består rollelisten af Adam Bessa, Olga Kurylenko, Daniel Bernhardt og Tinatin Dalakishvili i bærende roller.

Filmen får premiere på Netflix den 16. juni og kan allerede tilføjes din huskeliste her.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.