Den nuværende diskussion om ældrepleje i Danmark gør nærmest en ny Netflix serie en smule for aktuel; streamingtjenesten har nemlig sat sig for at lave en serie om “Nurse Ratched”, som var den onde sygeplejerske fra filmen Gøgereden. Filmen blev skabt af Evan Romansky, instrueret af Milos Forman, og havde Jack Nicholson i hovedrollen som R. P. McMurphy, der i 1975 ryddede bordet ved Oscaruddelingen med fem oscars i de tungeste kategorier. Men nu er det altså filmens psykopatiske birolle, sygeplejersken Mildred Ratched, der har fået sin helt egen serie på Netflix i otte afsnit. Det er folkene bag American Horror Story, der har lavet Ratched, så den bliver nok ikke voldsomt børneegnet.
Ondskab er skabt, ikke født Ryan Murphy og Ian Brennan står bag den nye Netflix-dramaserie, der fortæller oprindelseshistorien om asylsygeplejersken. I 1947 ankommer Mildred til det nordlige Californien for at søge om arbejde på et førende psykiatrisk hospital, hvor der bliver lavet nye og foruroligende eksperimenter på det menneskelige sind. På en hemmelig mission viser Mildred sig som den perfekte sygeplejerske, men som tiden går infiltrerer hun det mentale sundhedsvæsen og dem, der arbejder der. Mildreds stilfulde ydre erstattes af en voksende ondskab, der længe har ulmet indeni, og viser hvordan ægte monstre er skabt, ikke født.
Stjernespækket rolleliste På listen over kendte skuespillere er blandt andet Sarah Paulson (kendt fra American Horror Story og filmen Glass) i rollen som Mildred Ratched, Cynthia Nixon (Miranda i Sex and the City) som Gwendolyn Briggs, Judy Davis (kendt fra Woody Allens Mænd og Koner) som Nurse Betsy Bucket, Sharon Stone (Basic Instinct , The New Pope ) som Lenore Osgood.
Serien består af otte afsnit og får premiere på Netflix den 18. september, 2020. Du kan sætte en påmindelse om serien ved at trykke her.
Du kan se billeder fra serien i galleriet herunder.