Netflix vil ikke længere understøtte andengenerations- og tredjegenerations Apple TV-modeller fra den 31. juli 2024 , har streamingselskabet meddelt i en e-mail til nogle abonnenter.
Beslutningen er efter sigende blev truffet for at “vedligeholde den bedst mulige Netflix-oplevelse” ved at fokusere på enheder, der kan understøtte de nyeste funktioner og opdateringer.
Apple TV 2. generation blev lanceret i 2010 efterfulgt af 3. generation i 2012, så de har efterhånden mange år på bagen.
Sådan ser mailen ud, såfremt man stadig benytter en 2. gen eller 3. gen Apple TV. Hvilken model har jeg?
Både 2. og 3. generations Apple TV kører en brugerflade baseret på en tidlig variant af iOS, der går forud for det nuværende tvOS styresystem. Derfor er det forholdsvist nemt at finde ud af, hvorvidt din enhed er understøttet.
Det er nemlig kun modeller med App Store (altså tvOS), der fortsat kan køre Netflix efter den 31 juli. Apple TV 2. gen og 3. gen kan også let kendes på at have den gamle fjernbetjening i aluminium, med få knapper. Se billedet herunder.
Fra den 31 juli skal man derfor som minimum have en Apple TV HD (også kendt som 4. gen) eller hvilken som helst Apple TV 4K-model, for fortsat at kunne bruge Netflix.
De to bokse er desuden for længst blevet stemplet som forældede af Apple og de modtager ikke længere opdateringer.
Læs også: Samsung Galaxy Z Fold 6 og Galaxy Z Flip 6 lækket på billede