Det kan lyde som en lille ting, men hvis du er en såkaldt “binge-watcher” – altså en, der ser masser af afsnit af en serie i træk eller i hvert fald over en kortere periode – ja så kan dette være en fantastisk ny feature i Netflix: En knap, der springer over seriens intro og resume – kaldet Skip Intro!
Levn fra gamle dage
Dengang vi så serier på flow tv – du ved, de gode gamle dage, for ti år siden – var det jo hyggeligt med en intro og fint at få frisket op, hvad der skete i sidste afsnit. Men nu, hvor de fleste gerne ser et afsnit om dagen – eller flere – skal man jo lide af usædvanligt dårlig hukommelse for ikke at kunne huske, hvad der skete i sidste afsnit. Og så er et resume bare til besvær. Men det kommer Netflix måske altså snart med en løsning på.
Rulles langsomt ud
Som det efterhånden er en tradition for nye features i Netflix, så rulles den nye Skip Intro funktionalitet ud over noget tid, men de første brugere skulle allerede have fået den nye knap. I første omgang er det i webappen, da eksempelvis iOS, Android eller Apple TV apps’ene ville kræve en opdatering for at få den nye feature. Men på web har nogle amerikanske brugere altså nu fået mulighed for at trykke på knappen, der bringer dem direkte til det nye afsnits handling. I første omgang er det på Netflix’ egne serier, men det forventes, at funktionen kommer til alle serier på et tidspunkt.
Har du fået knappen? Skriv det i kommentarerne herunder!