Rygterne har bredt sig som en steppebrand efter det i går kom frem, at streaming-tjenesten Netflix i øjeblikket tester reklamer af på en lukket gruppe brugere.
Cliff Edwards, der er firmaets talsmand, manede dog hurtigt til besindighed og sagde, at der udelukkende er tale om et tiltag i stil med post-roll, altså den funktion der kommer frem når du har set en hel sæson til ende og gerne vil se noget lignende. Den nye funktion bliver en pre-roll, der kommer med forslag før du påbegynder en ny serie. Han sagde:
Læs også: Se traileren til Ash vs. Evil Dead (http://streammag.dk/trailer-ash-vs-evil-dead/)
“Vores politik omkring reklamer er uændret. Vi har ingen planer om at introducere vores brugere til reklamer fra andre selskaber.”
Og han fortsatte:
“Vi har i et stykke tid haft teasers for vores andre serier, nu har en lille skare af medlemmer så opdaget, at disse også dukker op før de starter på en serie. Som I ved, så tester vi mange forskellige ting af , men det er langt fra alle der kommer ud af testfasen og en del bliver slet ikke implementeret på internationalt plan.”
Visse eksperter mener dog, at det kun er et spørgsmål om tid før Netflix, i forsøget på at tjene endnu flere penge, indfører en form for reklamer på deres streaming-tjeneste. Nogle eksperter mener, at det kan gøres ved at lave to forskellige pakker, mens andre peger på, at selskabet vil rulle tiltaget ud til alle, mens de så samtidig sænker prisen. Dette har Netflix hverken ville be- eller afkræfte.
Du kan læse mere om de mange andre tv-serier og film, hvis du henter vores søstermagasin Stream – det er 100 % gratis til alle tablets og telefoner. Her til iOS (https://itunes.apple.com/us/app/stream/id822401888?l=da&ls=1&mt=8) og her til Android (https://play.google.com/store/apps/details?id=com.misfitdp.stream.free01)