GamingNetflixTophistorie

Netflix udvider gaming til flere platforme

Netflix har de seneste år tilbudt en voksende mængde mobile spil. Nu bevæger de sig også ind på TV'et og computerne.

I en begrænset offentlig beta har Netflix taget hul på streaming af spil. Det betyder i fremtiden, at tjenestens voksende mængde af spil vil kunne streames til dit TV eller computer. Hidtil har kataloget alene været tilgængelig på Android og iOS.

“Vi begynder en begrænset beta til en mindre gruppe abonnenter i Canada og Storbritanien. På udvalgte TV fra i dag og på PC og Macs via Netflix.com i de kommende uger. To spil vil være tilgængelige i testens begyndelse. Oxenfree fra Night School Studio (nu ejet af Netflix, red.) og Molehew’s Mining Adventure. For at spille vores spil på TV’et, introducerer vi en controller vi har i hånden det meste af dagen – vores telefoner. Abonnenter på PC og Macs kan spille via Netflix.com med tastatur og mus.”

 

På Android bliver controlleren en del af den sædvanlige Netflix-app. På iOS skal der hentes en sekundær app til formålet.

På TV bliver streaming af spil tilgængelige på Amazon Fire TV, Chromecast with Google TV, LG TV, Nvidia Shield TV, Roku og Samsung Smart TV. Flere vil løbende blive tilføjet loves der.

 

Netflix startede med tilføjelsen af spil tilbage i 2021, hvor de lancerede to spil baseret på hitserien Stranger Things. Siden da er kataloget af mobilspil vokset støt og streamingtjenesten tilbyder i dag mere end 70 spil til iOS og Android-platformene.

Der er ikke sat dato på udvidelse af betaen til Danmark eller hvornår muligheden officielt åbner.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.