GamingTophistorie

Nintendo introducerer Switch 2

Nintendo har netop introduceret den længe ventede efterfølger til Switch: Nintendo Switch 2.

Så blev det endelig officielt. Efter længere tids spekulationer og rygter, har Nintendo endelig løftet sløret for efterfølgeren til Switch, nemlig Switch 2.

I en cirka 2 minutters lang video bliver konsollen vist frem, hvilket bekræfter nogle informationer. Skærmen bliver bla. større, og de nye Joy-Cons har fået en opdateret form for bedre ergonomi. Derudover viser videoen en ny kickstand, der ser mere robust ud end den originale.

 

En anden nyhed er det opdaterede dock-design, der nu har afrundede hjørner. Traileren gav også os et kort kig på, hvad der ligner Mario Kart 9.

Bagudkompatibel med Switch

Som Nintendo også tidligere har aflsøret, så er Switch 2 bagudkompatibel med Switch-spil. Det vil sige at du kan spille alle dine gamle spil (både digitalt og fysisk) på Switch 2 når den udkommer.

 

Flere detaljer kommer senere

Vi får dog ikke rigtigt noget konkret at vide om selve hardwaren og kommende spil (udover et ny Mario Kart. Nintendo oplyser dog, at vi får meget mere at vide, under et event den 4. april.

Præcis hvornår Nintendo Switch 2 lanceres er fortsat uklart, men mon ikke den lander hen på foråret eller tidligt på sommeren.

Læs også: Samsung Galaxy S25: Her er alle detaljerne

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.