For ottende gang har svenskerne gennemført Swedish Electric Car Championship , SECC, og for første gang måtte Tesla se sig slået. Halvdelen af de i alt 18 deltagerne havde ellers valgt at køre i en model fra Tesla.
Løbet startede i Ystad i det sydligste Sverige og målstregen blev krydset i Haparanda, der ligger på grænsen til Finland. En tur på 1.600 kilometer. Målet er at komme først, men samtidig følge færdselsregler og hastighedsgrænser. Konkurrencen sætter både elbilerne på prøve, men også bilisternes evne til at planlægge og forudse trafikken og vælge kloge ladestop.
Den første bil krydsede målstregen efter 18 timer og seks minutter tidligt tirsdag morgen. Det er ikke alene ny rekordtid, men også første gang at SECC ikke blev vundet af en Tesla. Det viser, hvordan konkurrencen blandt elbiler er blevet stærkere, når det kommer til effektivitet i kombination med ladeinfrastrukturen.
Vinderen Edvin Johansson havde valgt at køre en Nio ET5. En bil, der ud over at lade op også kan skifte batteri – og det valgte Johansson at gøre brug af to steder på ruten. Selv om bilen også skulle lades traditionelt undervejs, gav det altså et tidsforspring der holdt hele vejen til Haparanda.
På andenpladsen kom Joel Bergström, der kørte i den opgraderede Polestar 2 af 2024-modellen med et større batteri på 82 kWh. Han klarede turen på 18 timer og 23 minutter.
Sidste års vinder, Joacim Eriksson, kom ind 46 minutter efter vinderen. Både han og tredjepladsen, Niklas Zetterling, kørte i Long Range-udgaverne af Tesla Model 3.
# Fører Bil Tid 1 Edvin Johansson Nio ET5 18:06 2 Joel Bergström Polestar 2 MY2024 18:23 + 17 min. 3 Niklas Zetterling Tesla Model 3 Long Range (2020) 18:31 + 25 min. 4 Joacim Eriksson Tesla Model 3 Long Range (2021) 18:52 + 46 min.
(Kilde: SECC) Herunder de 18 biler, der deltog i årets udgave af Swedish Electric Car Championship .
BMW i4 M50 (2023) – Fredrik Andersson. BMW i4 M50 (2024) – Per Bengtson. Hyundai Ioniq 5 AWD (2022) – Henric Österlindh. Kia EV6 – Richard Österlindh. Nio ET5 – Edvin Jacobsson. Polestar 2 LRDM (2024) – Joel Bergström. Porsche Taycan 4S+ – Arrien van de Keerke. Skoda Enyaq 85x (2024) – Martin Bernandersson. Tesla Model 3LR (2021) – Tomas Bergström. Tesla Model 3 LR (2021) – Joacim Eriksson (sidste års vinder med daværende rekordtid 18:11 timer). Tesla Model 3 LR (2020) – Niklas Zetterling. Tesla Model 3 Performance (2023) – Leo Wilson. Tesla Model X KR (2019) – Robin Johansson. Tesla Model S 90D (2017) – Jens Lindqvist. Tesla Model S (2014) – Sven Svederberg. Tesla Model Y Performance (2023) – Christer Olsson. Tesla Model Y – Mikael Robertsson. Volkswagen ID.7 Pro (2024) – Fredrik Ahlgren. Se mere på SECC løbets officielle hjemmeside .