Elbiler

Nissan afslører ny elektrisk bybil

Nissan har længe haft den bedst sælgende elbil i Europa, men øget konkurrence får japanerne til at kigge på nye designs.

Japanske Nissan har overrasket alt og alle med afsløringen af en ny elektrisk bybil; Nissan IMk. Firmaet fortæller, at den 100 procent elektriske konceptbil ”varsler en ny retning i Nissans designsprog”. Det må man sige. Bilen er bestemt anderledes.

Den japanske bilproducent har ikke afsløret nogen som helst tekniske informationer om drivlinjen, men siger dog, at den bygger på erfaringerne fra Nissan Leaf , der længe var den bedst sælgende elbil i Europa (læs vores anmeldelse af Leaf her).

 

Det er ikke meningen at den model, der her vises frem, skal i produktion. I stedet skal give et glimt af firmaets fremtidige planer.

– IMk-konceptet giver et glimt af Nissan Intelligent Mobilitys nye retning, når teknologien udvikler sig mod elektrificering og tilslutning. Vi vil fortsætte med at lancere biler med de nyeste avancerede systemer for at bevare vores førerposition indenfor bilindustrien, siger Asako Hoshino, der er Nissans koncerndirektør med ansvar for global markedsføring og salg og brandets globale EV-forretning.

 

Herunder et et par glimt af Nissans fremtid. Klik for at se større udgaver af billederne.

IMk-konceptet bliver en af 14 biler, der skal udstilles på Nissans stand under Tokyo Motor Show, der løber af stabelen senere i oktober. Nissan har ved samme lejlighed udsendt en video, der viser mere af Nissan IMk, den kan ses her:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.