Elbiler

I Norge er de pjattede med elbiler

Næsten hver tredje bil, der blev solgt i Norge i 2018 kørte på elektricitet. Hvordan gør de?

Næsten hver tredje bil, der blev solgt i Norge sidste år kørte på elektricitet. Hvordan gør de? Mens vi danskere stadig diskuterer ladestandere, afgifter og ikke mindst rækkevidde, så har nordmændene nået en markant milepæl i bestræbelserne på at komme benzin- og dieselbilerne til livs. Af alle de nye biler, der blev solgt i Norge i hele 2018 var 31,2 procent af dem elbiler, skriver Reuters

Det bringer Norge til tops på listen over lande, hvor der procentvis sælges flest elbiler, med Island på en andenplads med bare 12 procent og Sverige på tredjepladsen med 6 procent. Herhjemme udgjorde salget af elbiler og opladningshybridbiler sølle 1,7 procent af det samlede bilsalg i første halvår af 2018 (ifølge Dansk Elbil Alliance).

 

Det skal dog siges, at tal er taknemmelig. Det blev trods alt kun solgt 148.000 nye biler i Norge i 2018, så det reelle antal benzinbiler der forsvandt fra vejene er ikke voldsomt stort. Men alligevel. I 2017 var andelen af solgte elbiler kontra benzinbiler i Norge på 20,8 procent og i 2013 bare 5,5 procent. Det kan altså lade sig gøre at ændre folks attitude. 

Vejen frem …

Ifølge Reuters skyldes det primært politiske tiltag, såsom at fjerne stort set alle skatter og afgifter på elbiler, gratis parkeringspladser og gratis ladestationer.  Den største udfordring, skriver nyhedstjenesten, er adgangen til opladere. I Norge er det de færreste, der har egen garage og dermed mulighed for at installere en privat lader.

 

Salget af rent elektriske biler steg 40 procent til 46.092 styk, mens salget af diesel- og benzinbiler faldt med henholdsvis 28 procent og 17 procent. Salget af hybridbiler, der ikke kan tilsluttes strøm, faldt 20 procent.

Den mest populære bil i Norge sidste år var i øvrigt Nissan Leaf (som du kan læse vores anmeldelse af lige her.)

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.